»Vi synger med Maria« | Musikgudstjeneste med korsang

»Vi synger med Maria« | Musikgudstjeneste med korsang

»Vi synger med Maria« | Musikgudstjeneste med korsang

Søndag 6. april 2025, kl. 11:00
Ørum Kirke, Bjørnbækvej 37, Ørum Kirkeby, 9320 Hjallerup
Sognepræst Sandra Fossdal Nielsen / Organist Lasse Christensen

Mariæ bebudelses dag falder altid på 5. søndag i fasten, som er omtrent ni måneder før juledag. Så midt i forberedelsen til påskens højtid vendes blikket mod Jesu fødsel.

Maria er en stærk kvindeskikkelse gennem historien og stadigvæk et forbillede for mange. Marias sang synger vi stadig i dag, og denne musikgudstjeneste bærer præg af dette.

Kirkekoret medvirker under ledelse af organist Lasse Christensen, og Sandra Fossdal Nielsen er liturg og prædikant.

Søndag den 6. april 2025 i Ørum Kirke kl. 11.

Følg begivenheden på Facebook.


Liturgien:

Præludium

Indgangssalme: 73 Vi synger med Maria

Hilsen

Indledningskollekt

Epistel

Troskendelse (synges)

Kormotet

Salme: 1 Guds menighed, syng for vor skaber i løn

Evangelium

Prædiken

Kirkebøn

Kormotet

Salme: 803 Maria snart er det forår

Nadver

Nadversalme: 71 v. 5-6 Nu kom der bud fra englekor

Slutningskollekt

Velsignelse

Udgangssalme: 80 Tak og ære være Gud

Bekendtgørelser

Postludium

Gabriels besøg hos Maria

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.« Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende.

Lukasevangeliet 1,26-38

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed