28/02/2025 0 Kommentarer
»Fastelavn er mit navn« | Fastelavnsgudstjeneste med tøndeslagning
»Fastelavn er mit navn« | Fastelavnsgudstjeneste med tøndeslagning

Hvem mon bliver årets kattekonge og -dronning? Vi inviterer alle til fastelavnsfest, og man må gerne komme udklædt!
Dagen begynder med en fastelavnsgudstjeneste i Hellevad Kirke kl. 14, hvor korskolen medvirker. Efterfølgende samles vi i Klokkerholm Hallen til tøndeslagning. Når tønderne er slået ned, serveres der boller, saft og kaffe, og kattekongen og -dronningen krones. Det bliver en hyggelig eftermiddag for både børn og voksne. Deltagelse er gratis.
Søndag den 2. marts 2025 i Hellevad Kirke kl. 14.
Liturgien:
Præludium
Hilsen
Indledning
Indledningskollekt
Salme: 192 Hil dig, Frelser og Forsoner
Evangelium
Prædiken
Kirkebøn
Salme: 441 Alle mine kilder skal være hos dig
Nadver
Nadversalme: 477 Som korn fra mange marker
Velsignelse
Salme: 70 Du kom til vor runde jord
Postludium
Jesu dåb
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?« Men Jesus svarede ham: »Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.« Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«
Matthæusevangeliet 3,13-17
Kommentarer