Altertavle og prædikestol

Ved restaureringen af altertavlen i 1926 fandt Nationalmuseets eksperter ud af, at den allerførste altertavle havde været fra katolsk tid. Den havde sandsynligvis været meget stor og var muligvis brændt. I 1699 blev den nuværende renæssancealtertavle opsat. I 1961 blev midterfeltet erstattet af et maleri af Lucie Marie Ingemann - salmedigteren B.S. Ingemanns hustru. Maleriet hedder: Kristus blandt disciplene. "Hendes gode vilje stod som bekendt i modsætning til hendes evner som kunstnerinde", hedder det i en senere vurdering. Omkring 1900 er tavlen blevet egetræsmalet.

Prædikestolen er fra omkring 1625, renæssancestil, og har på hjørnerne såkaldte koblede toscanske søjler. Over prædikestolen er der en lydhimmel med en due af blik, hvis kløer er fra en rigtig fugl.

Kirkesølv og alterstager

Alterkalken er af sølv skænket af Lars Dyrskjøt til kirken i 1623. På foden står der: ANNO 1623 LOD LAS DYRSKJØTT SOM BODE Y AGMRD FORDOM KIRCKE VERRE GIØR DENNE KALCK TIL ØRUM KIRCKE.

De to messingstager er stænket af Lars Dyrskjøt og hans hustru til kirken i 1611. På foden af dem begge er der indgraveret følgende tekst: LAS PEDERSEN LISE IENSDATTER 1611 DEN 20 APR (bomærke).

Døbefont og dåbsfad

Døbefonten i Ørum Kirke er meget enestående og interessant. Det er en romansk granitfont med en arkadefrise - en række buer på søjler - og noget så sjældent som en runeindskrift på latin: ME FECIT NIKOLAUS (Nikolaus gjorde mig). Indskriften er en mesterformular, og som det kan ses af tekstens udformning, så opfattede man i middelalderen den beskrevne genstand som 'talende'.

Dåbsfadet er af messing og ornamenteret i bunden med cirkelfelter og meningsløse bogstavrækker, måske efterligning af middelalderlige inskriptioner på latin. Indenfor cirklerne er der et billede af de to spejdere med drueklasen. På fadets brede rand er yderst en række pyntefigurer og indenfor står med store bogstaver ANDERS A. SPANDETH RIP. Indenfor findes en krans af små kors og nedenfor årstallet 1630.

Det er lidt af et mysterium, hvordan et pyntefad af denne art oprindelig tilhørende familien Spandet i Ribe er havnet i Ørum Kirke. Men forklaringen står måske et andet sted på fadets kant, hvor man kan læse I.H. M.H. samt Jens Høg til Vang og hustruen Margrete Holcks våbenskjold og årstallet 1631. Kejserkrigen 1627-29 fra forskellige dele af landet skiftede ejer, og kursivbogstaverne P.S.F - D.G.D.T. indgraveret på fadets kant peger på, at fadet via familien på herregården Vang er havnet hos kirkens ejer i 1751: Peder Steenfeldt og hustru Dorte Gundersdatter Torup, Klausholm.

Kobbertavle og mindetavle

På den sydlige korbue hænger der en lille kobbertavle med en ejendommelig indskrift fra 1673. Den meddeler, at Niels Mortensen Kjærulf fra Hesselet i Torslev Sogn (født på Nørre Ravnstrup omkring 1634) har stænket 100 sletdaler til kirken mod at få lovning på et lejested i kirken - det vil sige tilladelse til at blive begravet under kirkegulvet, hvilket var meget eftertragtet.

Pengene var af sognepræsten i Torslev blevet givet til Niels Mortensen Kjærulf som erstatning for svie og smerte forvoldt under en fest i præstegården. Af renten af det skænkede beløb skulle der ifølge teksten udbetales en sletdaler til kirkens degn. Til gengæld skulle han så holde tavlen ren. Dette fandt sted indtil for nyligt. Således udbetaltes i 1975 5,05 kroner til den, som gjorde rent i kirken. Legatet er nu ophævet.

Under pulpituret i den vestlige ende af kirken hænger en mindetavle, hvor teksten starter med: "Erindring om den Trehundrede Aarige Reformations Fest i Danmark den 30., 31., October og 1. November 1836 ved Doctor Morten Luther". Tavlen er bekostet af kirkens ejer, Jens Lundbye, Nørre Ravnstrup, hvilket han heller ikke undlader at gøre opmærksom på nederst på tavlen.

Mariaskulptur

I 1990 fik Ørum Kirke en nutidig skulptur, specielt udført til og indsat i korbuens sydlige alterniche. Kunstneren er Niels Helledie (født 1927), som har fremstillet skulpturen i oxyderet stentøj. Figuren har titlen 'Bestemmelse' og skildrer Maria, Jesu mor, stående med sit barn. Imidlertid er barnets arme strakt ud som til en korsfæstelse. Marias barn er bestemt til korsdøden. Således rummer motivet såvel julens som påskens budskab.

Præstetavlen

Sognepræster i Ørum Sogn siden Reformationen.

Ørum Sogn selvstændigt:
Peder Stindben, 1536-1556
Anders Eskildsen Wilde, 1556-1578

Ørum annekssogn til Hellevad:
Jens Jensen Jetzmark, 1578-1614
Christen Gertsen Kobberup, 1616-1665
Anders Jensen Hals, 1665-1698
Peder Andersen Brøndlund, 1698-1733
Peder Kjeldsen Paludan, 1733-1758
Adam Daniel Sixtussen Aspach, 1758-1772
Niels Westesen Schou, 1772-1774
Jens Lauritsen Wadum, 1774-1796
Andreas Ginge, 1796-1804
Usias Arnt Dyssel Sadolin, 1804-1805
Niels Wadum Rømer, 1805-1818

Ørum Sogn selvstændigt:
Ole Falk Winding, 1819-1822

Ørum annekssogn til Hellevad:
Niels Hansen Wacher, 1823-1847
Georg Høst, 1847-1856
Jakob Elisæus Gjellebøl, 1856-1857
Peter Christian Asmussen, 1857-1868
Edvardt von Spreckelsen, 1868-1877
Adam Gottlieb Boserup Wind, 1877-1886
Laurits Madsen Tolstrup, 1886-1900
Carl Wilhelm Ronald Gamborg, 1900-1916
Laurits Anders Nicolaj Tuxen, 1916-1921
Ejler Claussen, 1922-1933
Olav Wilhelm Rørdam Ronnevie, 1933-1945
Helge Grell, 1946-1953
Niels Thomsen Porsborg, 1953-1967
Christian William Nielsen, 1967-1976
Jørgen Børglum Larsen, 1977-1996
Ole Skov Thomsen, 1997-2017
Sandra Fossdal Nielsen, 2018-

Degne i Ørum Sogn:
Fra reformationen til 1578, var degnen fælles ved Hellevad, Hellum og Hallund Sogne.
Thomas Degn,?-1600
Knud Christensen, 1665-1686
Lars Christensen,1686-1722

Herefter var degnen fælles ved Hellevad og Hellum Sogne.