Hellevad Kirkes første pibeorgel

Hellevad Kirkes orgelhistorie begyndte formentlig, da kirken fik sit første pibeorgel i 1909. Ifølge Orgelregistranten, som blev udarbejdet i 1970'erne, var Hellevad Kirkes tidligere orgel bygget i 1909 af A.C. Zachariasen – og dette var så sikkert kirkens første pibeorgel. Ifølge nogle gamle tegninger af kirken stod orglet på et pulpitur i tårnrummet.

De fleste kirker på landet fik først et pibeorgel i begyndelsen af 1900-tallet. Før da stod der typisk et harmonium i kirkerne. Ørum Kirke fik først sit pibeorgel så sent som i 1962.

Ifølge Zachariasens værkfortegnelse blev orglet leveret med fire stemmer og et manual, men senere udvidet til ni stemmer, to manualer og pedal. Tidspunktet for udvidelsen kendes dog ikke.

Orglets disposition efter udvidelsen:
Manual I (C-g3): Principal 8'*, Gedakt 8'*, Oktav 4', Quint 2 2/3'
Manual II (C-g3): Bordun 8', Rørfløjte 4', Fløjte 2', Horn 8' (rørstemme)
Pedal (C-d1): Subbas 16'
*Fælles bas C-F. Koblinger: I+I4', I+II, P+I, P+II. Forte. Tutti. Traktur og registratur: Pneumatisk. Vindlade: Pneumatisk keglevindlade. Svelle for manual II.

Orglet blev bygget med datidens orgel-ideal, nemlig pneumatik, som blandt andet bestod af luftforbindelser fra tangenter til ventil, og luft til forbindelsen der får piberækkerne aktiveret, så man kan spille med flere piber. I dag er der mekaniske forbindelser på stort set alt i orglet – en byggemåde, som man gik tilbage til i forbindelse med orgelbevægelsens begyndelse i 1920’erne. Orglets klang har sikkert været en fyldig og bred romantisk orgelklang, men den har måske også været lidt svag og manglende styrke, når orglet skulle bruse.

I orgelbevægelsen søgte man bort fra det romantiske orgel, og fokuserede atter på en klassisk værkopbygning af orglet og dets klang. I teknisk henseende vendte orgelbevægelsen sig også væk fra pneumatiske systemer, og foretrak den driftsikre funktion med sløjfevindlad-er, en enkel og præcis spillemekanik og et bredt tonespektrum. Bevægelsen danner baggrunden for nutidens pibeorgel.

 

Kirkens nuværende orgel

Zachariasenorglet blev udskiftet i 1968 til kirkens nuværende orgel, bygget af Th. Frobenius & Sønner Orgelbyggeri i Kongens Lyngby ved København, og tegnet af arkitekt og kongelig bygningsinspektør Leopold Teschl, Frederikshavn. Orglet kostede den gang omkring 170.000 kroner – i dag vil et tilsvarende orgel koste cirka 1,5 millioner.

Ifølge et avisudklip, fundet på Hellevad-Ørum Lokalhistoriske Arkiv, omtales der glæde fra menigheden, at organist Kildegaard Hansen (tidligere organist ved Hellevad Kirke) havde genoptaget kirkekoncerterne, som ikke havde kunne afholdes i otte år. Det gamle orgel var simpelthen ikke længere egnet til kirkekoncerter. I samme artikel omtales, at det nye orgel svarede til de forventninger menigheden havde haft dertil, samt at orglets spændvidde blev demonstreret.

Orglets disposition fra 1968:
Hovedværk (C-g3): Rørfløjte 8', Principal 4, (vakant), Quint 2 2/3', Mixtur III
Brystværk (C-g3): Gedakt 8', Rørfløjte 4', Principal 2', Oktav 1'
Pedal (C-f1): Subbas 16'
Mekanisk traktur, registratur og sløjfevindlade. Koblinger: Normal. Låger for brystværk.

Det nuværende orgel (opus 617) blev bygget med to manualer, pedal og ni stemmer, og der gjort plads til en udvidelse på et senere tidspunkt.

 

Renoveringen og udvidelse af orglet

I løbet af 1990’erne blev der arbejdet på en tiltrængt istandsættelse af orglet, og i samråd med Kirkeministeriets orgelkonsulent blev der planlagt en udvidelse af orglet i samme arbejdsgang.

Begrundelsen var at orglet efter de mange års upåklagelige funktion stod overfor en stærkt påkrævet vedligeholdelse og istandsættelse, hvilket betød, at hele orglet skulle nedtages for en længere periode og bringes til orgelbyggeriets værksted. Det var nærliggende at slå to fluer med ét smæk og realisere den udbygning af orglet, som kirkens tidligere organist længe havde ønsket sig - et ønske, som også menighedsrådet delte.

Men der skulle vise sig at være lang vej fra idé til virkeliggørelse. Først skulle der naturligvis udarbejdes et projekt, udarbejdes et prisoverslag og en tidsplan. Derpå skulle projektet igennem en række instanser og myndigheder, der alle skulle godkende det: fra menighedsråd via provsti til stiftet, derfra til orgelkonsulenten, tilbage til stiftet og videre til kongelig bygningsinspektør og til Nationalmuseet. Så hele vejen tilbage til menighedsrådet, som efter den formelle godkendelse kunne gå i gang med at lave et detaljeret budget og tidsplan, hvorunder skulle der naturligvis ske en indpasning i menighedsrådets fremtidige budgetter.

Udbygningen samt renoveringen fandt sted i 2002 af Th. Frobenius & Sønner Orgelbyggeri, heriblandt med to nye pedaltårne bag orglet, hvor pedalværkets tre nye stemmer står plus de nederste par oktaver af hovedværkets Principal 8'.

Set fra kirkerummet blev der ikke den store forandring. Den store fornyelse lå i orglets klang. Orglets klang var bygget med datidens trend; neobarok – lyst og slankt i klangen. Det nye orgel fik flere grundstemmer, og to nye rørstemmer blev sat i orglet: Krumhorn 8' og Fagot 16'. Pedalværket fik flere stemmer, som giver en god bund i klangen.

I 2012 blev der opsat en ny nodepult og LED-lampe, så organisten kunne få bedre arbejdsforhold ved spillebordet.

Orglets nuværende disposition:
Hovedværk (C-g3): Principal 8', Rørfløjte 8', Oktav 4, Gedaktfløjte 4', Quint 2 2/3', Mixtur III
Brystværk (C-g3): Gedakt 8', Rørfløjte 4', Principal 2', Krumhorn 8'
Pedal (C-f1): Subbas 16', Gedakt 8', Nathorn 4', Fagot 16'
Mekanisk traktur, registratur og sløjfevindlade. Koblinger: Normal. Elektrisk tremulant og trinbetjente låger for brystværk.

Orglet er et af de største på egnen og er – efter organistens vurdering – også det bedste, både hvad angår klang og spillekomfort. Orglet klinger bedst når der spilles barokmusik, hvilket vil sige orgelmusikken fra 1600 til 1700-tallet, men man kan i princippet spille al orgelmusik, som er komponeret.

Klik her og hent en jubilæumsudgivelse om Hellevad Kirkes orgel.