Hellevad Kirkes første pibeorgel

Hellevad Kirkes orgelhistorie begyndte formentlig, da kirken fik sit første pibeorgel i 1909. Der blev lokalt samlet penge ind til formålet gennem en årrække via forestillinger arrangeret af dilettantforeningen. I foråret 1909 blev der afholdt en basar, hvor overskuddet gik til et nyt orgel ved Hellevad Kirke.

Nogle af de første forestillinger til fordel for et nyt orgel til Hellevad Kirke omtales blandt andet i Aalborg Amtstidende mandag den 2. maj 1904:

Hellevad, 30. April.
Dilettantforestillingerne i Forsamlingshuset sluttede i Aftes, og Huset var fyldt til sidste Plads. Forrige Søndag var Besøget endnu større, da maatte flere gaa bort uden at kunne komme ind. Bruttoindtægten var denne Aften over 160 kr.
Det var to fornøjelige Smaastykker, man spillede: »En lille Datter« og »Tre for een«, og naar hertil føjes, at Dilettanterne gjorde deres Sager godt, vil man forstaa, hvorfor Tilslutningen fra Publikums Side var saa stor, som Tilfældet blev.
Der var endogsaa mødt mange fra Nabosognene.
Fra enkelte Sider er der blevet kritiseret over, at de nævnte Stykker var ”blot til Lyst”, og det var ogsaa ganske sandt; der var ikke det mindste alvorlige ved dem.
Men Lederne er jo lidt undskyldt: thi Publikum forlanger i Reglen altid let kost ved en, saadan Lejlighed. Ganske vist er man berettiget til at sige, at Lederne bør gøre deres til, at Publikums Smag mere kommer til at gaa i en anden Retning.
Efter et foreløbigt Skøn antager rette vedkommende, at Nettoindtægten vil blive ca. 200 kr. Den skal danne Begyndelsen til et Fond, for hvilket der skal anskaffe et Orgel til Hellevad Kirke.

I de efterfølgende år arrangerede dilettantforeningen årligt forestillinger, hvor overskuddet udelukkende gik til et nyt orgel. I 1909 tog det fart – der blev afholdt en stor basar, som omtales i Aalborg Amtstidende torsdag den 11. marts 1909:

Hellevad, 9. Marts.
Basar til Fordel for et Orgel til Hellevad Kirke afholdes først kommende Lørdag og Søndag i Hellevad Forsamlingshus.
Det er Dilettantforeningen, der har sat sig dette smukke Formaal. Der har allerede været afholdt en del Dilettantforestillinger, som har indbragt ialt et Overskud paa 938 Kr., men da der endnu mangler en Del for at naa Maalet, har Foreningens energiske Formand, Fru Barfod, Bredkær, arrangeret førnævnte Basar.
Det er ikke et lille Arbejde, Fru Barfod her har paataget sig. Gevinsterne er nemlig ene Husflidsarbejde, som er fremstillet i Hellevad Præstegaard. Gevinsterne, der er forevist nærværende Meddeler, er baade gode og nyttige Ting. Der vil blive Gevinst paa hvert 3. Nummer.
Vi vil anbefale Egnens Folk at støtte Basaren, dels for at støtte det smukke Formaal, dels for at vise Fru Barfod og Dilettantforeningen fortjent Sympati.

Basaren blev en succes og var velbesøgt. I Aalborg Amtstidende tirsdag den 16. marts 1909 omtales basaren:

Hellevad, 14. Marts.
Basaren her foreløb meget godt, men der var jo ogsaa lagt et stort Arbejde ind for at gøre den saa vellykket som muligt. Dilettanterne gav Revy og Sangnumre hver Time. Hellevad har i  A d o l f  K r i s t e n s e n  en udmærket Humorist.
Pastor  G a m b o r g  aabnede Basaren med en Tak til alle, der dels ved Gaver og Arbejde eller paa anden Maade havde støtte Basaren.
Basaren har været besøgt af 461 Personer. Ved at forespørge hos Dilettantforeningens Formand, Fru  B a r f o d, fik vi den Oplysning, at Foreningen havde Grund til at være udmærket til freds med Resultatet, der vilde bringe et godt Stridt frem mod Maalet, nemlig et Orgel til Hellevad Kirke. Fruen mente for øvrigt, at det nu kunde anskaffes. Som forleden meddelt, var der gode Gevinster i Tombolaen. En Gevinst, et Maleri, malet af Pastor  G a m b o r g, Hellevad, vakte fortjent Opmærksomhed.
A d o l f  K r i s t e n s e n  sluttede Basaren med en Tak til Publikum for godt Besøg. J e n s  M a d s e n, Paradis, udbragte et Dilettanterne leve.

Orglet blev bygget i 1909 af orgelbygger Andreas Conrad Zachariasen, Aarhus. Orglet havde tre stemmer og fire registre ifølge avisomtaler i forbindelse med renoveringen i 1941 og jævnfør Orgelregistrantens værkfortegnelse. Dette var kirkens første pibeorgel og det blev placeret på et pulpitur i tårnrummet. Om pulpituret i forvejen stod i tårnrummet eller om det blev bygget til lejligheden, er dog uvist. Orglets pris: 1.600 kr.

De fleste kirker på landet fik først et pibeorgel i begyndelsen af 1900-tallet. Før da stod der typisk et harmonium i kirkerne, dog har der antagelig ikke stået et harmoniumorgel i Hellevad Kirke.

Orglet blev taget i brug søndag den 26. september 1909 ved en høstgudstjeneste, hvor kirken var fyldt til sidste plads. Pastor Gamborg takkede alle dem som havde bidraget, og me-nigheden skyldte ikke mindst pastor Gamborg og hustru, fru Barfod, en tak for det store stykke arbejde, de havde påtaget sig. I Aalborg Amtstidende onsdag den 29. september 1909 omtales indvielsen:

Hellevad, 26. Septbr.
Orgelet i Hellevad Kirke.
I Dag var der Høstprædiken her i Kirken, der var fyldt til sidste Plads, og Orgelets Toner lød for første Gang. Pastor Gamborg bragte alle, der havde bidraget til Anskaffelsen af Orgelet, en Tak.
Men Menigheden skylder særlig Pastor Gamborg og Fru Barfod Tak, da det er særlig de to, der tog Initiativet og fik dannet Dilettantforeningen, der saa paa et Par Hundrede Kroner nær har sammenspillet de fornødne Midler til Orgelet, der i Indkøb og Opstilling har kostet 1600 Kr. De endnu manglende Penge vil Dilettanterne nok med deres Energi faa fremskaffet.
Frk. Anna Mortensen, Aldersbo, Klokkerholm, er ansat som Organist.

I september 1913 afholdtes en kirkekoncert i Hellevad Kirke, hvor koncerten bar præg af orglets stand. Orglet led enten af efterårssnue eller en begyndende astma. I Aalborg Amtstidende står der således:

Kirkekoncerten i Hellevad i Gaar havde samlet fuldt Hus. Om de to Koncertgivere, Fru Simmelkiær-Larsen og Hr. Stiftorganist Lange-Nielsen, er der kun godt at bemærke; men Koncerten led dog ikke saa lidt under, at Orgelet ikke rigtig var i Orden. Det led aabenbart enten af Efteraarsnue eller ogsaa af en begyndende Asthma.

 

Renoveringen og udvidelsen i 1941

I forbindelse med den gennemgribende renovering af kirkens ydre og indre i 1941 blev orglet også istandsat. Det var, som det øvrige inventar, forfaldent og trængte gevaldigt til en renovering. Orglet blev i den forbindelse udvidet til ni stemmer og femten registre, to manualer, fodpedaler og elektrisk blæser. Pulpituret blev fjernet, og orglet blev opstillet på gulvet. Orglet fik en ny facade med rene metal- og træpiber, og hele instrumentet beskrives som ”anselig og pompøs” og ”overordentlig Toneskønhed og et usædvanlig smukt Udseende”. Arbejdet blev udført af orgelbygger Eggert Froberg, Odense, under ledelse af kongelig bygningsinspektør Ejnar Packness.

Orglet blev bygget med datidens orgel-ideal, nemlig pneumatik, som blandt andet bestod af luftforbindelser fra tangenter til ventil og luft til forbindelsen, der får piberækkerne aktiveret, så man kan spille med flere piber. I dag er der mekaniske forbindelser på stort set alt i orglet – en byggemåde, som man gik tilbage til i forbindelse med orgelbevægelsens begyndelse i 1920’erne.

Klangen på Zachariasenorglet har sikkert været en fyldig, bred og blød/mild orgelklang, men den har antagelig også været lidt svag og manglede styrke, når orglet skulle bruse.

I orgelbevægelsen søgte man bort fra det romantisk prægede orgel og fokuserede atter på en klassisk værkopbygning af orglet og dets klang. I teknisk henseende vendte orgelbevægelsen sig også væk fra pneumatiske systemer og foretrak den driftsikre funktion med sløjfevindlader, en enkel og præcis spillemekanik og et bredt tonespektrum. Bevægelsen danner baggrunden for nutidens pibeorgel.

Ifølge Orgelregistranten, som blev udarbejdet i 1970'erne, havde Hellevad Kirkes tidligere orgel følgende disponering efter udvidelsen:

Manual I (C-g3): Principal 8'*, Gedakt 8'*, Oktav 4', Quint 2 2/3'
Manual II (C-g3): Bordun 8', Rørfløjte 4', Fløjte 2', Horn 8' (rørstemme)
Pedal (C-d1): Subbas 16'
* = fælles bas C-F. Koblinger: I+I4', I+II, P+I, P+II. Forte. Tutti. Pneumatisk traktur og registratur. Pneumatisk keglevindlade. Svelle for manual II.

 

Orgelpibe fra det gamle orgel

Fra boet efter vognmand Erik Berg, der døde i januar 2019, og som boede lige over for Hellevad Kirke, fandt organist Lasse Christensen i maj 2019 en orgelpibe af træ, som sikkert stammer fra udvidelsen i 1941. Træpiben har været en af pedalets baspiber, Subbas 16', som man spillede på med fødderne. Erik Bergs far var i sin tid graver ved kirken.

 

Et nyt orgel til Hellevad Kirke

Ved et jule- og budgetmøde i Hellevad Sogns Menighedsråd i december 1962 blev det besluttet at købe et nyt orgel til Hellevad Kirke, og der blev nedsat et udvalg, som skulle arbejde på sagen. I Aalborg Amtstidende fredag den 21. december 1962 offentliggøres menighedsrådets beslutninger:

Nyt orgel til Hellevad Kirke
Hellevad-Ørum Menighedsraad har holdt julemøde og budgetmøde paa Klokkerholm Hotel. Postekspedient Laurits Christensen fremlagde budget for præstelønningskassen for Hellevad-Ørum sogne, der viste et underskud paa 27.639 kr.
Vurderingsformand Ernst Pedersen fremlagde budget for Hellevad Kirke. Kirkekassen udviste underskud paa 22.763 kr. og kirkebetjeningskassen 11.667 kr. Gaardejer Alfred Hejlesens budget for Ørum Kirke der er under reparation, viste underskud for kirkekassen paa 24.800 kr. og kirkebetjeningskassen 8700 kr. I alt skal der udskrives 96.800 kr.
Efter forhandling vedtoges det, at ovennævnte beløb udskrives ved ligning paa menigheden. Det vedtoges at købe nyt orgel til Hellevad Kirke. Det gamle er meget defekt og udslidt, og der nedsattes et udvalg til at arbejde med sagen, eventuelt starte en indsamling. Et nyt orgel koster mellem 70- og 80.000 kr. Følgende valgtes: Kirkesanger Henning Hovaldt, murermester Fridlev Møgelmose og vurderingsformand Ernst Pedersen. Endvidere vedtoges at Installere fjernvarme i kirken, da fyret er opbrændt og skal udskiftes.

Orglet beskrives som defekt og meget udslidt. Zachariasen/Frobergorglet blev udskiftet i 1968 til kirkens nuværende orgel, bygget af Th. Frobenius & Sønner Orgelbyggeri (opus 617) og tegnet af arkitekt og kongelig bygningsinspektør Leopold Teschl, Frederikshavn. Orglet blev bygget med to manualer, pedal og ni stemmer, og der blev gjort plads til en lille udvidelse på et senere tidspunkt. Prisen lød på 170.000 kr. – hvilket i nutidskroner svarer til cirka 1.500.000 kr.

Om det nye orgel står der i Aalborg Amtstidende onsdag den 10. december 1969 følgende:

Kirkekoncert genoptaget med succes
Interessen for kirkekoncerten i Hellevad kirke var meget stor og kirken v ar fyldt, da organist J. Kildegaard Hansen, Klokkerholm, indledte koncerten i kirken, der var smukt pyntet med lys.
Organisten viste ved sit spil, at det nye orgel svarer til de forventninger, menigheden har haft dertil. Orglets store spændvidde viste sig især i kontrasten mellem det svage akkompagnement til Carl Nielsens »Forunderligt at sige« og den fuldt tonede musik i Daquenes stykke for orgel »Noelx«. Koncertsangerinde fru Ellen Hjøllund, Aalborg, sang bl.a. Bachs »Jeg kommer til din krybbe her« og »Bist du bei mir«. I en pause i koncerten talte pastor C. V. Nielsen, Klokkerholm, og viste ved eksempler fra Bibelen lovsangens betydning for den kristne menighed.
Tilhørerne udtrykte efter koncerten glæde over, at organisten har genoptaget kirkekoncerterne, der ikke har kunnet holdes i otte aar, fordi det gamle orgel ikke var egnet til koncert.

Orglet fik følgende disponering i 1968:

Hovedværk (C-g3): Rørfløjte 8', Principal 4, (vakant), Quint 2 2/3', Mixtur III
Brystværk (C-g3): Gedakt 8', Rørfløjte 4', Principal 2', Oktav 1'
Pedal (C-f1): Subbas 16'
Mekanisk traktur, registratur og sløjfevindlade. Koblinger: Normal. Trinbetjente låger for brystværket.

 

Renovering og udvidelse i 2002

​Ved et kirkesyn i 1992 foreslog provst Verner Tranholm-Mikkelsen en udvidelse af orglet. Det blev startskuddet til renoveringen af udvidelsen af orglet. Tranholm-Mikkelsen vidste relativt meget om orgler og mente bestemt, at kirken fortjente et større instrument med tydeligere grundtoneklang. I løbet af 1990’erne blev der ligeledes arbejdet på en tiltrængt istandsættelse af orglet, og da orglet i den forbindelse skulle nedtages i en længere periode, besluttede man i samråd med Kirkeministeriets orgelkonsulent en udvidelse af orglet i samme arbejdsgang.

Begrundelsen var at orglet efter de mange års upåklagelige funktion stod overfor en stærkt påkrævet vedligeholdelse og istandsættelse, hvilket betød, at hele orglet skulle nedtages for en længere periode og bringes til orgelbyggeriets værksted. Det var nærliggende at slå to fluer med ét smæk og realisere den udbygning af orglet, som kirkens tidligere organist længe havde ønsket sig - et ønske, som også menighedsrådet delte.

Men der skulle vise sig at være lang vej fra idé til virkeliggørelse. Først skulle der naturligvis udarbejdes et projekt, udarbejdes et prisoverslag og en tidsplan. Derpå skulle projektet igennem en række instanser og myndigheder, der alle skulle godkende det: fra menighedsråd via provsti til stiftet, derfra til orgelkonsulenten, tilbage til stiftet og videre til kongelig bygningsinspektør og til Nationalmuseet. Så hele vejen tilbage til menighedsrådet, som efter den formelle godkendelse kunne gå i gang med at lave et detaljeret budget og tidsplan, hvorunder der naturligvis skulle ske en indpasning i menighedsrådets fremtidige budgetter.

Udbygningen samt renoveringen fandt sted i 2002 hos Th. Frobenius & Sønner Orgelbyggeri, heriblandt med to nye pedaltårne bag orglet, hvor pedalværkets tre nye stemmer står plus de nederste tyve piber af hovedværkets Principal 8'.

Set fra kirkerummet blev der ikke den store forandring. Den store fornyelse lå i orglets klang. Orglets klang var bygget med datidens trend; neobarok – lyst og slankt i klangen. Det nye orgel fik flere grundstemmer, og to nye rørstemmer blev sat i orglet: Krumhorn 8' og Fagot 16'. Pedalværket fik flere stemmer, som giver en god bund i klangen.

Udvidelsen kostede i alt omkring 1.000.000 kr. Finansieringen skete dels via kirkeskatten, men også via private og erhvervsdrivende tilskud på i alt 30.000 kr. – heriblandt også ved salg af ”orgel-aktier”, salg af kunstplakat af Gitte Engen, entré fra en række kirkekoncerter og overskud fra vaffelbod til julearrangement.

Orglet er et af de største på egnen og meget velspillende, både hvad angår klang og spillekomfort. Orglet klinger bedst, når der spilles barokmusik, hvilket vil sige orgelmusikken fra 1600 til 1700-tallet, men man kan i princippet spille al orgelmusik, som er komponeret. Kirkeorglets hovedopgave er at lede salmesangen til gudstjenester og kirkelige handlinger, men egner sig også som koncertinstrument eller som akkompagnement for en solist eller kor. Udvidelsen i 2002 har tilvejebragt at Hellevad Kirkes orgel egner sig til begge formål.

Der er 792 piber i kirkens orgel – både labialpiber og tungestemmer.

I 2012 blev der opsat en ny nodepult og LED-lampe, så organisten kunne få bedre arbejdsforhold ved spillebordet.

Orglet har i dag følgende disponering:

Hovedværk (C-g3): Principal 8', Rørfløjte 8', Oktav 4, Gedaktfløjte 4', Quint 2 2/3', Mixtur III
Brystværk (C-g3): Gedakt 8', Rørfløjte 4', Principal 2', Krumhorn 8'
Pedal (C-f1): Subbas 16', Gedakt 8', Nathorn 4', Fagot 16'
Mekanisk traktur (på nær de nederste 10 piber af Principal 8’, som aktiveres via en elektrisk forbindelse, registratur (på nær Gedakt 8’, Nathorn 4’ og Fagot 16’ i pedalet, som aktiveres via en motor) og sløjfevindlade. Koblinger: Normal. Elektrisk tremulant og trinbetjente låger for brystværket.

 

Vedligeholdelse af orgler

Ligesom alle andre instrumenter skal orgler også vedligeholdes og stemmes. Det sker cirka en gang om året, hvor en orgelbygger fra Frobenius Orgelbyggeri bruger to dage på dette arbejde. Orglerne bliver stemt efter temperaturen i kirken, efterset for fejl og enkelte ting justeres efter anvisninger fra organisten. Når orglet bliver stemt, får den ikke en ny klang, men piberne stemmes så de ingen klinger fint sammen med hinanden.

Orglet består af tusindvis af dele, heriblandt et utal af smådele, som skal fungere sammen med en tolerance på mindre end en millimeter. Heldigvis går der sjældent noget i stykker, men jobbet som orgelbygger kræver enorme mængder af tålmodighed, nøjagtighed og passion. Derudover er det et meget gammelt og traditionsrigt håndværk, som kun få besidder.

 


Hør toner fra Hellevad Kirkes orgel

To orgelstykker af Laurids Lauridsen: Præludium i C-dur og efterfølgende g-mol fra udgivelsen "24 smaa præludier", opus 26.

To orgelstykker af Niels Otto Raasted: Præludium i C-dur og efterfølgende i B-dur fra udgivelsen "18 små præludier" opus 48.