Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Børnekonfirmander

Børnekonfirmander er et gratis fritidstilbud for 3. klassetrin. Det er et spændende undervisningsforløb, hvor vi skal udforske kirken, livet, de store spørgsmål og alt muligt andet – og du og dine klassekammerater kan være med! Vi skal synge, lege, høre historier, være kreative sammen og gå på opdagelse i kirken.

Undervisningen finder sted typisk om efteråret, og foregår dels i Konfirmandstuen (Bredkærsvej 22) og Hellevad Kirke. Præst Sandra står for undervisningen, og organist Lasse er med som hjælper. Kontakt sognepræst Sandra Fossdal Nielsen for nærmere info.