Gertsen Kobberup-epitafiet

På nordvæggen hænger der et stort epitafium over præsten Christen Gertsen Kobberup. Det er fra 1652 og i den stil, som hedder bruskbarok - det vil sige med udskæringer i barokstil som ligner brusk.

Kunstneren er formentlig Christen Billedsnider, og epitafiet består af et maleri af Kobberup og hans hustru omgivet af deres to døtre og to sønner. Omkring maleriet er der træfigurer forestillende evangelister og engle. Epitafiet er forsynet med latinske tekster.

Christen Gertsen Kobberup var sognepræst ved kirken fra 1616-1665. Kobberup var en særdeles stridbar person, og i 1658 red en svensk dragon ind i præstegården, hvor han blev modtaget særdeles uvenligt af præsten. Da han efter denne svada vendte sig for at gå ind i præstegården, trak svenskeren sin pistol og skød efter ham. Han ramte imidlertid ikke, og kuglen borede sig i stedet ind i dørstolpen, hvor den blev siddende i mange år.

Han var også en meget foretagsom mand, og i 1622 byggede han helt nyt stuehus til præstegården (som lå og stadig i Bredkær 500 meter vest for kirken). Da han efterhånden var blevet godt træt af det dårligt vedligeholdte (og sikkert oprindelige romanske) loft i koret, lod han det nedtage og bygge hvælving i stedet. Det mest usædvanlige var imidlertid, at han selv betalte halvdelen af omkostningerne.

Som før omtalt var han meget stridbar og indblandet i flere retssager, og for Anden pinsedag 1660 skrev han i kirkebogen: "Jeg havde en Vielse i Hellevad Kirke. Efter Vielsen ofrede Brudgommen kun 14 Skilling og Bruden 8 Skilling. Dem kaste jeg efter Dem!". Forklaringen har helt sikkert været, at offergaven til præsten (som var en fast skik og et supplement til præstelønnen) efter hans mening var alt for ringe.

Kalkmalerier

Der er tidligere fundet kalkmaleriet i Hellevad Kirke. I Aalborg Amtstidende den 6. oktober 1923 står der:

Kalkmalerier i Hellevad Kirke.
Er alle Vægfladerne dekorerede?

Under Reparationsarbejder i Hellevad Kirke i Sommer opdagede Haandværkerne, at der paa den nordre Mur i Skibet fandtes nogle malede Figurer der antagelig stammer fra middelalderlige Vægmalerier, men som nu var overdækkede med et centimertykt Hvidtelag. Hvilken Udstrækning, Malerierne har, kan der selvsagt ikke sige noget om endnu, og heller ikke om deres Alder og Værd eller om, hvad de skal forestille. Hvis Væggene ikke, siden Udsmykningen fandt Sted, har været Genstand for større Restaureringer, er der Mulighed for, at Billederne kan genfremstilles i deres Helhed. Men udenfor Kirken ligger en Monolit. Denne tyder paa, at Kirken har gennemgaaet nogen Forandring. Dog kan Moneliten jo have siddet i Sydmuren og mulig er den fjernet før Dekorationen foregik.
Foreløbig er kun afdækket et mindre Parti lige ved Siden af Præsten Christen Gertsen Kobberups Epitafium, men viser det sig, at Billederne har Værd, er det godt, at der er gaaet varsomt frem ved denne første Opdagelse.
Hvem, der har ladet Hellevad Kirke saaledes udsmykke, lader sig ikke sige paa nuværende Tidspunkt; men maaske kan Billederne, naar de bliver fremkaldte, selv give Besked derom. De kan jo godt skrive sig fra Gotikkens Tid eller være endnu ældre. Fra Reformationen (1536) til 1686 tilhørte Kirken vistnok Kronen. Det er ikke troligt at det er denne, der har udredet Udgifterne. Omkring Aar 1600 skænkede Slægten Mørk Kirken bande de svære Alterstager, den smukke Prædikestol og den gamle Altertavle, som nu hænger over Indgangsdøren. Paa disse tre »Monumenters findes Navne, Navnetræk og Bomærker, der hidrører fra Medlemmer af Mørk’ernes kaldte og vidtudbredte Slægt, og maaske er det et tidligere Slægtled af samme Æt, der har smykket Kirkehusets Vægge.
Nabokirkerne i Hallund og Ørum har der ogsaa været lignende Vægudsmykning. Der er sket Indberetning om Fundet til Nationalmuseet, og ved Lejlighed vil en kyndig Mand komme til Stede og foretage en nøjere Undersøgelse.

Knudsen Worm-epitafiet

Mindetavle over Christian Knudsen Worm, som var søn efter herredsfoged Knud Johansen Worm og Birgitte Carstensdatter. Knud Johansen Worm eller Knud Hansen Worn er sandsynligvis søn af Johan Worm der var skibsbygger på Holmen. Christian Knudsen Worm var blandt andet ejer af gårdene Røgelhede, Kærsgård, Klokkerholm, Korslund, Roslund og Skinbjerg.

På tavlen står der:

Dend Udødelige Gud alleene
Til ære og tak for Hans velgierninger
De folk, som herefter skal Lefve
Til Eftersiun om de Afdødes Lefninger, som hvile her uden for,
Er dette Monument opsat
over
Sal: Christian Knudsøn Worm.
Der var Fød i Kiøbenhasn A° 1622 d. 27. Octb.
Og er død paa Kaarsluud A° 1693 d. 2. Febr.
Har været 4re gange gift og i sidste Ægteskab
med
Sal: Karen Peders=Daatter Galskøt
som var fød paa Kornuingaard A° 1653 d. 26. Marty
velsignet med 6 Børn:
1. Peder Worm Fød A° 1681 d. 19. Novbr.
2. Margrete Worm Fød A° 1682 d. 10. Deceinb.
gift med Hr. Jens Iversen i Vilsted.
3. Jacob Worm Fød d. 20. Nov. 1683, død 16951)
4. Anna Worm Fød A° 1685 d. 16. Maj
5. Kirsten Worm Fød A° 1687 d. 28. Marty
og død Ugift i Kjærsgaard 1739 d. 5. April.
6. Birgitte Worm. Fød 1691, døde 1697.
Siden anden Gang gift med Peder Terkelsen
og aflet med ham een Daatter Christiane Catrinegal
Fød A° 1695 d. 29. Novb.
Flytted til Kiersgaard 1712 og i 15 Aar
Forsørget af sin Søn
Tjent til haande af sin Daatter
og døde sammesteds A° 1727 d. 28. Marty

Denne Steen skal Vidne bære
Om en Søns Ærbødighed
Og den sene Verden lære,
Herved Børne-Skyldighed
Læsere! Døm til det Beste,
Meere ønsker ey din Neste

Korbuekrucifiks 

På nordvæggen hænger der et stort såkaldt korbuekrucifiks i en stil, som nærmest må kaldes sengotisk. Det er fra 1652, bygget i træ og bemalet.

Ved restaureringen i 1941 fjernede man et lag brun egetræsmaling fra krucifikset, og det blev istandsat og gengivet sine oprindelige farver. Båndet med de fire bogstaver INRI findes på det fleste krucifikser og udlægges således: IESVS NAZARENVS REX JVDAEORVM (Jesus fra Nazareth, Jødernes konge).

Kirkeskib

Kirkeskibet "Fregatten Jylland" er bygget af Ejnar Kristensen, Klokkerholm, og skænket til Hellevad Kirke i 2016, ophængt i forbindelse med renoveringen i 2017.

Fregatten Jylland (verdens længste træskib) deltog under Anden Slesvigske Krig i Slaget ved Helgoland den 9. maj 1864. I kamp mod dele af den østrigske og den preussiske flåde lykkedes det danskerne at sende modstanderne på flugt, men sejren ændrede ikke krigens udfald – Danmark led et sviende nederlag.