Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Højmesse i Ørum Kirke

Dato
Søndag d. 24. oktober 2021, kl. 11:00
Sted
Ørum Kirke, Bjørnbækvej 37, 9320 Hjallerup
Medvirkende
Sandra Fossdal Nielsen

21. søndag efter trinitatis

735 Nu sol i øst oprinder mild
47 Jeg løfter mine øjne op
450 Du kommer, Jesus, i vor dåb
379 Der er en vej, som verden ikke kender
474 Jesus Krist, du gav mig livet
404 Lover Herren! han er nær


Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus kom nu atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort vand til vin. Der var en kongelig embedsmand, hvis søn lå syg i Kapernaum. Da han hørte, at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, tog han hen til ham og bad ham om at komme med derned og helbrede hans søn; for han lå for døden. Da sagde Jesus til ham: »Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.« Den kongelige embedsmand svarede: »Herre, kom med derned, før mit barn dør.« Jesus sagde til ham: »Gå hjem, din søn lever.« Manden troede Jesus på hans ord og gik; og allerede mens han var på vej hjem, kom hans tjenere ham i møde og fortalte, at hans dreng var i live. Han spurgte dem så ud om, i hvilken time han havde fået det bedre, og de svarede: »I går ved den syvende time forlod feberen ham.« Da forstod faderen, at det var sket netop i den time, da Jesus havde sagt: »Din søn lever.« Og han og hele hans husstand kom til tro. Johannesevangeliet 4,46-53