Onsdag d. 18. december 2019, kl. 10:00

De små synger julen ind

Forældre på barselsorlov inviteres til at synge julesalmer sammen med deres små babyer i Hellevad Kirke.

I løbet af december måned kommer mange forskellige institutioner forbi kirken til julegudstjenester – det gælder for eksempel dagplejere, børnehaver og skoler. Nu kan forældre på barselsorlov også komme til julesammenkomst i kirken, når Hellevad Kirke inviterer forældre med små babyer til julesalmer, hygge og æbleskiver.

- Vi opretter flere gange om året et forløb med salmesang for babyer for samme målgruppe. Efter opfordring fra deltagere på det seneste hold, inviterer vi at samles en enkelt gang før jul med julesalmer, udtaler organist Lasse Christensen fra Hellevad Kirke, som står for undervisningen.

- Vi skal synge ti advents- og julesalmer mens vi slår på små fingerbækken, laver fagter, vugger i tæpper og danser om juletræet. Efterfølgende serverer vi æbleskiver, og ønsker hinanden en glædelig jul, uddyber Lasse Christensen.

Alle forældre på barsel kan deltage, også selvom man ikke bor i sognet. Arrangementet foregår onsdag den 18. december klokken 10 i Hellevad Kirke, og der er tilmelding til organist Lasse Christensen på mail eller SMS.

28 39 77 90 / lasse@hellevadkirke.dk

Medvirkende
Lasse Christensen
Sted
Hellevad Kirke, Bredkærsvej 2B, 9320 Hjallerup, Danmark
Pris
Gratis