Lørdag d. 30. marts 2019, kl. 15:00

Årets konfirmander og B&U-kor synger til en gospelgudstjeneste i Hellevad Kirke. Forud har alle medvirkende været samlet hele dagen og øvet sangene under ledelse af gospelinstruktør Rune Herholdt.

- I en tid, hvor børnene skal finde deres "egne ben", er det min ypperste opgave at fortælle konfirmanderne, at de er elsket, og at de ikke er alene. "You are not alone", fortæller Rune Herholdt.

- Derudover ønsker jeg at vise konfirmanderne, hvor bred en Folkekirke vi har, samt fortælle dem om gospelmusikkens historie. Jeg har noget på hjerte og ønsker ikke bare at underholde, uddyber Rune.

Rune Herholdt er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i Århus, leder flere gospelkor, blandt andet Aarhus Gospel Singers - og synger desuden i flere kor og vokalgrupper. Hyppigt brugt som gospelinstruktør, har udgivet CD'er og medvirket i spillefilmen 'O Happy Day'.

Gospelgudstjenesten finder sted lørdag den 30. marts i Hellevad Kirke kl. 15, og der er gratis adgang.

Medvirkende
Rune Herholdt
Sted
Hellevad Kirke, Bredkærsvej 2B, 9320 Hjallerup, Danmark
Pris
Gratis