Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

'I en kælder sort som kul' | Sogneaften med Jens Christian Meldgaard i Konfirmandstuen

JAN
17

'I en kælder sort som kul' | Sogneaften med Jens Christian Meldgaard i Konfirmandstuen


Dato Tirsdag d. 17. januar 2023, kl. 19:00
Sted Bredkær Præstegård, Bredkærsvej 22, 9320 Hjallerup
Medvirkende
Jens Christian Meldgaard
Pris
Gratis entré (kaffe/brød 20 kr.).
'I en kælder sort som kul' | Sogneaften med Jens Christian Meldgaard i Konfirmandstuen

Rigtig mange danskere oplever at de selv eller deres nærmeste bliver ramt af depression. Hør tidligere sognepræst Jens Chr. Meldgaard fortælle om sygdommen, hvordan man kan lære at leve med den, og hvordan vi som omgivelser kan hjælpe hinanden.

- Fra den juni 2007 september 2021 til har jeg været sognepræst i Vadum Sogn. Jeg er tidligere forstander på Vesterbølle Efterskole. I et ellers godt liv har jeg oplevet tre depressioner. Den sidste havde jeg for ti år siden. Med hjælp af medicin og samtaler er jeg nu kommet godt igennem depressionerne. Mit ønske er, at personliggøre sygdommen - uden det bliver privat - for herved at afmystificere sygdommen depression, siger Jens Chr. Meldgaard.

Foredraget handler om Jens Chr. Meldgaards baggrund, opvækst og oplevelse af sygdommen, og om hvordan han blev hjulpet igennem den. Han kommer også med gode råd til, hvad gør man overfor en kollega, der er sygemeldt med en depression. Han kommer også ind på hvilke symptomer en depression har, og hvordan man kan hjælpe hinanden igennem hvordan hjælpe hinanden igennem det, der er svært i livet.

Sognepræsten kommer også med overvejelserne om, at måske er det endnu sværere at være åben i kirkelige sammenhænge om en psykisk sygdom – hvor der kan herske en opfattelse af, at når vi tror på Gud, bør vi være glade for livet. I en depression ser man intet godt og smukt.

Jens Christian Meldgaard udgav i 2002 bogen I en kælder sort som kul – en depressions rum og ansigter. I februar 2006 udkom bogen Den nære afstand – at være pårørende til en depression.

Tirsdag den 17. januar 2023 i Konfirmandstuen kl. 19. Gratis entré (kaffe/brød 20 kr.).