
Nu begynder en spændende og sjov tid, hvor vi skal udforske kirken, livet, de store spørgsmål og alt muligt andet – og du kan være med!
Du og dine venner i 3. klasse inviteres nemlig til at gå til minikonfirmand. Vi skal synge, lege, høre historier, være kreative sammen og gå på opdagelse i kirken.
Vi begynder fredag den 23. september 2022. Vi kommer og henter jer efter skoletid kl. 11.40 og vi slutter kl. 13.30, så du evt. kan komme med skolebussen hjem.
Undervisningen finder sted dels i Konfirmandstuen (Bredkærsvej 22) og Hellevad Kirke. Præst Sandra står for undervisningen og organist Lasse er med som hjælper. Vi begynder hver gang med at spise vores madpakker sammen - så husk at medbringe din frokost.
Tilmelding sker via vores hjemmeside.
Med venlig hilsen
Hellevad og Ørum Menighedsråd
Vigtige datoer:
23. september: Første undervisningsgang.
21. oktober: Aflyst pga. efterårsferie.
27. november: Familiegudstjeneste i Ørum Kirke kl. 13 og afslutning på minikonfirmandforløbet. Efter gudstjenesten er alle inviteret til juletræ, æbleskiver og gløgg i Ørum Kultur- og Forsamlingshus.