SEP
29

Kom til en hyggelig aften i kirkerummet, hvor organist Lasse Christensen spiller op til fællessang. Han har forberedt et bredt program fra forskellige sangbøger, hvor der både vil være navnkundige sange og salmer, men også nye sange. Alle sangene har iørefaldende melodier og indholdsrige tekster, som er værd at lære og synge.
Klokkerholm Koret medvirker også med et par korsatser, og der vil være refleksioner til eftertanke samt aftenbøn ved sognepræst Sandra Fossdal Nielsen.
Arrangementet afsluttes med en kop kaffe og et stykke kage.
Aftensangen finder sted torsdag den 29. september 2022 i Hellevad Kirke kl. 19. Gratis entré.