![[Foredrag] 'Rejsen til landet i midten' | Sogneaften med feltpræst Henrik Busk Rasmussen i Konfirmandstuen](https://edge.churchdesk.com/event-12131263/span12_16-9/public/o/591/armadillo.jpg?c=NNN)
I 2021 blev 60-året for den moderne værnspræsteordning fejret behørigt i Holmens Kirke i København. Dronningen, kronprinsen og kronprinsessen deltog og flere danske ministre. Men historien om præster og krig er væsentlig ældre.
Henrik Busk Rasmussen har været feltpræst siden 2005. Han begyndte i de travle år, hvor den danske udenrigs- og forsvarspolitik gik på at sende danske soldater til flere af verdens brændpunkter.
- Det blev et travlt årti, hvor det var forholdsvis nemt at rekruttere soldater. Men det var også nogle år, hvor mange pårørende mærkede store bekymringer: en del danske blev såret og faldt også i kamp, fortæller Henrik Busk Rasmussen.
Som feltpræst ved Aalborg Kaserner var opgaven blandt andet at gå dødsbud. Og give undervisning i at udfylde Min sidste vilje og skrive afskedsbreve.
Henrik var selv i Afghanistan i 2008 og 2012. Fotoet er fra en sen eftermiddag i september 2008, og stedet er den primitive lille lejr Armadillo, der var en afghansk gård (bolig for en storfamilie), men som blev en dansk-britisk lejr fra 2007-2011.
Tirsdag den 4. oktober 2022 i Konfirmandstuen kl. 19. Gratis entré (kaffe/brød 20 kr.).
Arrangementet finder sted i samarbejde med Klokkerholm Borgerforening.