Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Korkoncert med Vodskov Pigekor i Hellevad Kirke

NOV
09

Korkoncert med Vodskov Pigekor i Hellevad Kirke


Dato Onsdag d. 9. november 2022, kl. 19:30
Sted Hellevad Kirke, Bredkærsvej 2B, 9320 Hjallerup
Medvirkende
Vodskov Rytmiske Pigekor under ledelse af Martin Kjeldgaard
Pris
Gratis entré.
Korkoncert med Vodskov Pigekor i Hellevad Kirke

Vodskov Pigekor er et rytmisk kor med base i Vodskov Kirke, og korets medlemmer er fra 13 til 22 år. Kernerepertoiret består primært af nutidig popmusik og er oftest ikke skrevet til brug i kirken. Alligevel deler teksterne nogle essentielle værdier med kirkens budskab. At inddrage ny popmusik i en almindelig søndagsgudstjeneste er et forsøg på at bidrag til at skabe en moderne og vedkommende kirke.

Det seneste år har koret optrådt sammen med Birthe Kjær ved The Tall Ships Races i Aalborg, medvirket ved Stafet for Livet, optrådt sammen med Motor Mille og deltaget i Alsang-arrangementet på Gammeltorv i Aalborg, som var arrangeret af Folkekirkens Hus.

Koret rejser omtrent hvert andet år, og har været så forskellige steder som Anholt, Faxe, Dovre (Norge), Klaksvik (Færøerne) og Berlin. I foråret 2023 er det planen at være en del af Norbusang i Jönköping, Sverige.

Vodskov Pigekor udgav i efteråret 2020 tre musikvideoer, og i skrivende stund er de i fuld gang med en ny produktion af to sange. Håber er, at de kan præsentere dem ved koncerten i Hellevad Kirke.

Korets faste husorkester er med ved koncerten: Michael Andersen på bas og Peter Lund Paulsen på trommer. 

Koncerten byder på musik af ABBA, Kim Larsen, U2, Marie Key, Enya og mange flere. Koret ledes af organist Martin Kjeldgaard.

Onsdag den 9. november 2022 i Hellevad Kirke kl. 19.30 (dørene åbnes kl. 19). Gratis entré.


Hør en smagsprøve på korets sange her: