Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Beretning og billeder fra Landemode 2021

Beretning og billeder fra Landemode 2021
Udgivet tir d. 5. okt 2021, kl. 08:00
Bloggen

I dag fredag den 24. september blev der afholdt Landemode i Aalborg. Læs biskoppens 12. og sidste Landemodeberetning og se billeder fra Landemodegudstjenesten.

Den 24. september løb det årlige Landemode af stablen i Aalborg. Dagen startede traditionen tro med Landemodegudstjeneste i Aalborg Domkirke, hvor stiftets præster var mødt talstærkt op og gik i procession fra sakristiet ind i en fyldt Budolfi Kirke.

Ved gudstjenesten blev to provster kreeret: Provst Lisbeth Damgren, Thisted Provsti, og provst Anna Døssing Gunnertoft, Aalborg Vestre Provsti.

Prædikant ved Landemodegudstjenesten var provst Holger Lyngberg, Rebild Provsti.

Biskoppens sidste Landemodeberetning

Efter gudstjeneste i domkirken var der frokost i Folkekirkens Hus, hvor biskop Henning Toft Bro gik på talerstolen og aflagde sin årlige beretning, Landemodeberetningen, med højdepunkter fra årets gang i Aalborg Stift - og denne gang også højdepunkter fra Henning Toft Bros tid som biskop over Aalborg Stift. Årets beretning var nemlig den 12. og sidste beretning fra Henning Toft Bro, der går på pension til oktober.

Efter frokosten gik de egentlige Landemodeforhandlinger i gang i Bispegården.

Læs biskoppens Landemodeberetning 2021: https://aalborgstift.dk/biskop...