Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kære minikonfirmand

Kære minikonfirmand
Udgivet tor d. 23. sep 2021, kl. 08:00
Bloggen

Nu begynder en spændende og sjov tid, hvor vi skal udforske kirken, livet, de store spørgsmål og alt muligt andet – og du kan være med! Du og dine venner i 3. klasse inviteres nemlig til at gå til minikonfirmand. Vi skal synge, lege, høre historier, være kreative sammen og gå på opdagelse i kirken.

Vi begynder fredag den 1. oktober 2021. Vi kommer og henter jer efter skoletid klokken 11.40 og vi slutter klokken 13.30, så sidste afgang med skolebusserne kan nås.

Undervisningen finder sted dels i Konfirmandstuen (Bredkærsvej 22) og Hellevad Kirke. Præst Sandra står for undervisningen, og organist Lasse er med som hjælper. Hver minikonfirmand starter med at vi spiser madpakker sammen.

Tilmelding sker via mail til: lasse@hellevadkirke.dk – med elevens fulde navn, forældres navne, telefonnumre og mailadresser. Derudover forældres samtykke om der må tages billeder, hvor eleven er på, fx til brug på sociale medier og hjemmeside.

Med venlig hilsen
Hellevad og Ørum Sognes Menighedsråd

Vigtige datoer:

1. oktober: Første undervisningsgang.
22. oktober: Aflyst pga. efterårsferie.
28. november: Adventsgudstjeneste i Ørum Kirke og afslutning på minikonfirmandforløbet. Efter gudstjenesten er alle inviteret til juletræ, æbleskiver og gløgg i Ørum Kultur- og Forsamlingshus.