Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

10 spørgsmål til bispekandidaterne

10 spørgsmål til bispekandidaterne
Udgivet tir d. 27. jul 2021, kl. 08:00
Bloggen

10 spørgsmål til Thomas Reinholdt Rasmussen

Thomas Reinholdt Rasmussen, født den 29. februar 1972, er sognepræst i Sct. Catharinæ Kirke og provst i Hjørring Søndre Provsti. 

1. Hvad kendetegner Aalborg Stift? 

Højt til loftet og vid horisont, samt en række landsogne og større bysogne, der hver især bidrager til folkekirken. Vi trækker ilt gennem sognene. Der har altid været mulighed for at være sammen i Aalborg Stift - forskelligheder til trods. Det har været godt at opleve. Folk vil deres kirke, og vi har mange dåb og kirkelige handlinger og stor medlemsprocent. Opbakning er god, og man forstår at tage skeen i egen hånd. Da jeg i sin tid skulle ordineres i Budolfi Kirke, tog man i sognet ansvar for mig, som deres nye præst. Det betød meget, og det er en kerne i Aalborg Stift, at man selv tager ansvar.

2. Hvad er den vigtigste opgave for en ny biskop i Aalborg Stift? 

At bevare friheden både i sognet og f.eks. ved menighedens præstevalg. Og at sørge for, at man kan være kirke på den rette måde på rette sted. Vi skal fastholde præstestillinger i stiftet. Aalborg Stift skal være et teologisk, organisatorisk og arbejdsmiljømæssigt flagskib. Aalborg Stift skal være et af de første steder, journalister henvender sig, når de vil have svar på centrale spørgsmål.

3. Hvad vil du sætte særligt fokus på, hvis du bliver valgt som ny biskop over Aalborg Stift? 

Fokus på teologien, på organisationen og på arbejdsmiljø. For at tage det sidste først: Vi skal alle være glade og stolte over at virke i den danske folkekirke. Konkret betyder det for eksempel, at undersøgelsen af krænkelser i folkekirken skal sættes i værk. Det er nødvendigt at vide, hvor vi står. Vi har en god arbejdsplads med dygtige og dedikerede folk. Det skal vi blive ved med at have. Dernæst det organisatoriske: Det er menighedsråd og præster, der er folkekirkens krumtap. Vi må ikke løfte folkekirken ud af lokalsamfundet. Det er klart, at menighedsrådene skal have støtte til det tekniske (ansættelser m.m.), men de politiske beslutninger tilhører uden tvivl menighedsrådene. Og vi skal ikke afgive flere præstestillinger. Endelig teologien: Vi skal give gode svar på tidens spørgsmål, og vi skal have en teologi med lokalforankring, så det ikke bliver abstrakt. Derfor skal Aalborg Stift selv kunne levere mange af de teologiske svar, tiden spørger efter. Både for at kunne være relevant og troværdig i samfundet, men også for, at vi også i fremtiden kan tiltrække de bedste folk.

4. Hvad forstår du ved 'god ledelse'?

Ledelse foregår i vore dage i relationer. Det er ofte at inspirere og at samtale. En god leder lytter. Nøgleord for mig er: Gennemsigtighed, tydelighed og munterhed. Det skal være klart, hvorfor beslutninger træffes, at det skal være klart, at de føres ud i livet, og det hele skal gøres i en tryghed omkring sig, så man føler sig velkommen. Men man skal også lægge ryg til beslutninger. En leder må ikke skubbe andre foran sig.

5. Hvordan vil du beskrive dig selv som leder? 

Samtalende og relationsskabende og også klar til at stå på mål for beslutninger. Det er væsentligt for mig, også som provst, at præster og menighedsråd ved, hvor de har mig og tillidsfuldt kan debattere et emne. Vi har ofte ikke løsningerne på forhånd, men det er noget, vi i fællesskab med hver vores viden og forståelse arbejder os hen imod. Omvendt vil jeg også gerne forsøge at tegne en vej, som vi kan tale om og spille op ad. Vi er fælles om at være kirke.

6. Hvad forstår du ved betegnelsen 'folkekirke'? 

At vi er tilstede overalt under ordene fra salmen "så ingen menneskefod har rørt/pletten, hvor ikke dets røst blev hørt" og også, at vi indgår som en central røst i samfundet, som bidrager til den fælles ånd. Vi skal tale tidens sprog med det gode budskab ind i tiden til hele folket. Vi skal også være tilstede i tyndt befolkede egne, for ellers er vi ikke folkekirke. Vi behøver ikke følge tidens strøm her. Folkekirken trækker ilt gennem sognene.

7. Hvad ser du som den største udfordring for folkekirken? 

Tabet af et fælles sprog. Hvis folkekirken skal være folkekirke, så skal der være et fælles folk at tale med. Hvis dette ikke findes, falder det fra hinanden. Men det er også en stor udfordring, at der er tendenser til, at folkekirken bliver mere og mere professionaliseret og konsulentpræget. Man skal huske, at det er menighedsrådene, der træffer de politiske beslutninger, ikke konsulenterne.

8. Hvad er det væsentligste problem i Danmark i dag, som kirken er en del af løsningen på? 

Det væsentligste er et stigende tab af et fælles sprog om de største ting. Det kan folkekirken modvirke. Vi skal tale ånd ind i det folkelige fællesskab. Folkekirken skal give os en måde at se tilværelsen på et større perspektiv, så at vi hver især kan gå ind i verden og handle, som vi finder ret. Konkret trænger vi til mere tilgivelse i dagens Danmark.

9. Hvor vil du placere dig selv kirkeligt? 

Jeg er formand for Grundtvigsk forum i Hjørring, så i omegnen af det grundtvigske er ikke helt forkert. Jeg står på en frihedslinje i folkekirken, hvor sognet er det centrale omdrejningspunkt. Det grundtvigske betyder, at det er dåb og nadver, der ligger til grund for kirken. Det er det, vi samles om, og vi sendes ud i verden igen med det at stå på. Derfor er der plads til forskelligheder.

10. Hvilken bog ligger lige nu på dit natbord? 

"Dostojevskij" af Eduard Thurneysen - og Knud Sørensens seneste digtsamling: "Gemmebogen". Jeg læser meget teologisk og filosofisk litteratur, og også skønlitteratur, men jeg bilder mig ind, at et digt om dagen "holder lægen væk", så det prøver jeg at holde mig til.


10 spørgsmål til Annette Brounbjerg Bennedsgaard

Annette Brounbjerg Bennedsgaard, født den 27. maj 1969, er provst i Horsens Provsti og formand for Provsteforeningen. 

1. Hvad kendetegner Aalborg Stift? 

Aalborg Stift er et geografisk stort stift. Medlemstallet er højt, og jeg har mødt et utroligt stort kirkeligt engagement. Jeg har været på lytterunder i 13 provstier, og er imponeret over et blomstrende kirkeliv i sognene og et hav af frugtbare samarbejder sognene imellem. Det lover godt for fremtidens kirkeliv i Nordjylland.

Fra det øvrige Danmark kender vi stiftet for en del store flagskibe; et stort religionspædagogisk arbejde, et pionerarbejde omkring kirkens kommunikation, Sjælesorg på Nettet, mange gymnasiepræster og gymnasieprojektet "Hvad er meningen?", Folkekirkens Hus og Folkekirkens Familiestøtte. Og så er her jo landets skønneste natur og nationalpark Thy.

2. Hvad er den vigtigste opgave for en ny biskop i Aalborg Stift? 

En biskop skal være teologisk inspirator indadtil og udadtil. En biskop skal være ambassadør for kirken og deltage i den offentlige debat. En biskop skal nære de gode samarbejder på kryds og tværs.

En biskop skal være en dygtig leder, der, med teologisk tæft og dybde, har blik for organisation og struktur, for at sørge for, at kirken kan det, den skal: At forkynde evangeliet ind i nutiden.

En biskop skal mindske bureaukrati, så menighedsrådet ressourcer bliver brugt meningsfuldt. En biskop skal bidrage til et godt arbejdsmiljø for præster, menighedsråd og ansatte. Det er fundamentet for, at kirken kan være relevant og nærværende.

3. Hvad vil du sætte særligt fokus på, hvis du bliver valgt som ny biskop over Aalborg Stift? 

At nære besindelse på kirkens grundlag og pejlemærker for kirkens fremtidige arbejde - gennem samtaler og møder. Jeg vil se frem til at komme på besøg hos alle provstiudvalg, budgetsamråd, præstekonventer og provstemøder. I skal klæde en biskop godt på. Som kirke skal vi alle vegne sikre tid, ressourcer og gode strukturer til det, vi finder væsentligt.

Mine mange besøg i stiftet har desuden indkredset tre udfordringer, vi sammen må arbejde med:

Bygningsudgifter (og niveau) i forhold til midler til kirkeliv

Menighedsrådsarbejdet (administrativt tunge opgaver for frivillige i et råd)

Bæredygtige præsteembeder på landet

4. Hvad forstår du ved 'god ledelse'? 

God ledelse handler om sammen at finde ud af, hvordan vi kan være kirke i dag. Der er brug for god ledelse i menighedsråd, personaleflokken, provstiudvalg og stiftsråd. God ledelse sikrer fælles pejlemærker, der giver os evnen til at prioritere. Det gode ledelsesrum inddrager mange, ser forskellighed som en styrke, og sørger for, at beslutninger bliver til virkelighed. God ledelse skaber engagement, fællesskab og stolthed.

God ledelse stikker ikke hovedet i busken, når der skal træffes svære beslutninger. God ledelse sikrer, at konflikter, arbejdsmiljøudfordringer eller krænkelsessager håndteres godt og ordentlig i folkekirken - på linje med alle andre steder i samfundet.

5. Hvordan vil du beskrive dig selv som leder?

Jeg skaber rum for fælles samtale, hvor vi bruger tid, kræfter og hjerteblod på det væsentlige. Jeg har erfaring med organisatorisk arbejde, bl.a. er jeg, som leder for Provsteforeningen, vant til at samarbejde med bispekollegiet og alle øvrige aktører i folkekirken. Jeg ser forskellighed som en styrke.

Med mig som leder drukner vi ikke i drift. Jeg nærer det gode kollegaskab - mellem præster, mellem menighedsråd og i stiftsudvalgenes arbejde. Og så er jeg god til at få ideerne til at blive til virkelighed.

6. Hvad forstår du ved betegnelsen 'folkekirke'?

I Danmark er den evangelisk-lutherske kirke på rigtig mange måder folkets kirke. Størstedelen af befolkningen er medlemmer. Folkekirken er derfor sammenvævet med det almindelige liv, vi lever. Kirkebygningen er på mange måder den vigtigste bygning i sognet. Det er her, vi søger hen ved livets største begivenheder, i glæde og sorg. Kirken er vores fælles sted, vores fælles identitet.

Og så er kirken til stede der, hvor mennesker færdes i det daglige. Tænk på, hvor mange steder vi har præster; sygehus, gymnasier, fængsler osv. Eller tænk på Folketingets åbningsgudstjeneste og, ikke mindst, skolerne, der kommer til julegudstjeneste. Listen er lang.

7. Hvad ser du som den største udfordring for folkekirken? 

De største udfordringer for folkekirken er at undgå, at der bliver et økonomisk a og b hold, præstemangel og middelalderkirker, der ganske vist er smukke og bevaringsværdige, men samtidig dyre at vedligeholde nogle steder på landet.

En anden udfordring handler om ledelse og godt arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at der er et godt arbejdsmiljø for præster, ansatte og menighedsrådsmedlemmer, så de hellere end gerne bliver ved i mange år. Og gerne opfordrer dem, de kender til at gå ind i kirkens arbejde.

8. Hvad er det væsentligste problem i Danmark i dag, som kirken er en del af løsningen på?

Ensomhed, mistrivsel og præstationspres er desværre problemer i vækst. I alle aldersgrupper, men særligt blandt unge mellem 16 og 24 år.

Evangeliet har livsvitaminer, pejlemærker og bud på mening og retning, som er værdifulde for ethvert menneske. Jeg ser gerne, at vi prioriterer arbejdet med børn og unge endnu højere end i dag. Vi har et veletableret skole-kirkesamarbejde, gymnasiepræster og studenterpræster at bygge på.

En helt anden udfordring er den grønne omstilling. Her kan kirken både bidrage med selv at indgå i den grønne omstilling, men også ved at give næring til en besindelse på, at vi er sat som værnere af skaberværket.

9. Hvor vil du placere dig selv kirkeligt? 

Jeg står midt i folkekirken. Jeg er grundtvigsk optaget af den levende vekselvirkning mellem folk og kirke. Jeg er optaget af, at vi bliver ved med at være nysgerrige på, hvordan livsnær og relevant folkekirke ser ud, når vi spørger vores medlemmer bredt. Jeg er optaget af en rummelig kirke med frihedsrettigheder til at være forskellige, fra det indremissionske til det tidehvervske til mange andre retningspræg.

Jeg er præget af mit engagement i frivillige kirkelige foreninger, som KFUM-spejderne og Danmission. Det præger min forståelse af, at ord og handling er to sider af samme sag, så diakoni er en selvfølgelig del af kirkens arbejde. Og herfra kender jeg selv til at være frivilligt engageret i kirkens arbejde.

10. Hvilken bog ligger lige nu på dit natbord? 

Murakamis nye novelle samling "Første person ental" og Niels Henrik Gregersens "Ind i fællesskabet". Noget af det, jeg forbinder med sommerferie, er glæden ved at læse. Jeg samler som regel en bunke sammen op mod sommerferien, og bunken kan godt blive stor.


10 spørgsmål til Hanne Dahl

Hanne Dahl, født den 30. august 1970, er sognepræst i Budolfi Kirke og og underviser på Teologisk Voksenundervisning. 

1. Hvad kendetegner Aalborg Stift?

Aalborg Stift er kendetegnet ved, at der er megen forskel på de enkelte sogne. Der er langt fra et stort by-sogn til et lille landsogn. Det gælder i forhold til de ressourcer, man som menighedsråd har til rådighed. Men det gælder også for karakteren af de opgaver, der skal løses. I byen er der en bred palet af tilbud; kirkelige, kulturelt og folkeligt. I det lille landsogn er kirken ofte det eneste sted, hvor der sker noget. Vi skal gøre det muligt at holde kirke over hele stiftet.

2. Hvad er den vigtigste opgave for en ny biskop i Aalborg Stift? 

At sikre, at så længe, der er folk, der vil bakke op om det lokale sogneliv, skal der ikke lukkes kirker. Det kan godt være, at vi skal se på, om der nødvendigvis skal være højmesse kl. 10 i alle kirker. Det kan sagtens være, at en bredere palet af tilbud er det, der sikrer tilslutningen til arrangementerne. Men den lokale kirke er i mange tilfælde det sidste åbne sted, sammen med købmanden, i lokalsamfundet. Vi skal som kirke værne om ressourcerne i de små samfund og bidrage til, at der fortsat kan være rammer for et sammenhold.

3. Hvad vil du sætte særligt fokus på, hvis du bliver valgt som ny biskop over Aalborg Stift? 

Vi skal gøre hvad vi kan for at holde lys i præstegårdene. Sammen med menighedsråd vil jeg indgå i en dialog om, hvad der skal til for at rekruttere præster. Det betyder faktisk noget, at man i lokalsamfundet går sammen om at vise, hvilke værdier man kan byde på.

Vi skal skabe en kultur i de lokale sogne, hvor vi overvejer hvad der gør et embede attraktivt, således at vi tiltrækker præster fordi de kan se sig selv virke både teologisk og praktisk. Arbejdsglæde er en forudsætning for en livskraftig folkekirke i fremtiden.

4. Hvad forstår du ved 'god ledelse'? 

God ledelse handler i høj grad om kommunikationen på "de indre linjer". Der skal være åbenhed om arbejdsgange i stiftet og så stor transparens, som muligt i strategiske beslutninger, der har konsekvenser for de enkelte præster og menighedsråd. Stiftskontoret skal ses som en ressource, der hjælper sognene videre og ikke som en stopklods. Jeg vil bestræbe mig på at være en tilgængelig og loyal biskop både for præster og menighedsrødder.

5. Hvordan vil du beskrive dig selv som leder? 

Jeg hviler i en selvforståelse af at kunne mit fag – teologien. Derfor har jeg overskud til at lytte og udvise empati. Jeg er også god til at analysere en given organisations struktur. Det gør at jeg kan spotte, hvor problemerne er. Når først de er fundet, kan vi sætte fokus på, hvordan vi får dem løst. Jeg er ikke bange for konflikter, men vil hellere at vi undgår, at de opstår, fordi vi udvikler en god samtalekultur. Hvis de opstår, er jeg ikke bange for at kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade.

6. Hvad forstår du ved betegnelsen 'folkekirke'?

Folkekirken skal være med til at sætte en ramme for vores liv på godt og på ondt. Når vi i livet udsættes for begivenheder, der truer selve vores eksistens, skal vi mødes af en kirke, der prædiker håb. Forkyndelsen skal så at sige svare igen på de anslag, der tager livsmodet fra os. Når vi i livet møder døden, skal forkyndelsen svare igen med evangeliets påstand om, at livet er stærkere end døden. Når vi i livet møder umenneskeligheden, skal forkyndelse svare igen med evangeliets bud om, at der altid er en næste, vi kan tage os kærligt af.

7. Hvad ser du som den største udfordring for folkekirken? 

Mange menighedsråd oplever, at de drukner i administrativt bøvl. De vil gerne være med til at lave kirke, men de føler aldrig, at de kommer dertil. Vi skal finde på løsninger, hvor vi kan aflaste de enkelte menighedsråd, hvis de ønsker det. Det kan være ved at lægge administrative opgaver i fælles enheder på provstiplan - eller andre former for samarbejde på tværs af sognene. Men der skal selvfølgelig også være mulighed for, at det råd, der ønsker at klare alting selv kan få lov til det. Vi skal arbejde for så stor fleksibilitet som muligt.

8. Hvad er det væsentligste problem i Danmark i dag, som kirken er en del af løsningen på? 

Evangeliet har ikke større problemer i dag end for 2000 år siden. Det har altid være udfordret af, at det ligger til os mennesker at være selvtilstrækkelige. Når vi kun lytter til os selv, bliver der hverken plads til ånd eller andre mennesker. Derved snyder vi os selv for budskabet om, at vi ikke er alene. En verden uden ånd er en fattig verden. Det, der virkelig betyder noget i vores liv, kan hverken vejes eller måles. Det skal kirken forkynde i 2021, præcis som den skulle i år 50 da Paulus rejste rundt for at missionere.

9. Hvor vil du placere dig selv kirkeligt? 

Min baggrund er grundtvigsk. Det kommer til udtryk i mit syn på menigheden, som det sted, hvorfra kirkens liv udgår. Gud kalder hver enkelt ved navn i dåben, og han kalder os til fællesskab ved nadverens bord. Evangeliet er budskabet om, at vi er sat fri til at gå ud i verden og virke for vores næste. Der er dage, hvor vi ikke tager imod invitationen til at være med i fællesskabet, men der skal altid lyde en ny invitation. Derfor må kirken aldrig lukke sig om sig selv, men bestandig leve i vekselvirkning med det øvrige folkelige liv.

10. Hvilken bog ligger lige nu på dit natbord? 

Der er altid en stor stak. Øverst ligger lige nu Jørgen Leths digtsamling "Det bliver ikke væk". I skrivende stund er han savnet i Tour De France, og som en slags erstatning læser jeg hans seneste digte. Leth udtrykker en stærk bevidsthed om, at livet ikke varer ved, men han vil så gerne have lidt mere med. Han skriver ud af en ægte livsglæde, hvor døden gør ondt, fordi vi altid hellere vil livet. Jørgen Leth leverer en fuldtonet eksistentiel fanfare for livet. Lysten til livet er den baggrund, vi kan forkynde på - hvis vi var ligeglade med livet, var Kristi død, og opstandelse det jo også.