Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

To kirkevandringer i efteråret

To kirkevandringer i efteråret
Udgivet fre d. 2. jul 2021, kl. 08:00
Bloggen

En ny arbejdsgruppe er gået i gang – i bogstaveligste forstand – med at planlægge vandringer mellem kirkerne i Brønderslev Provsti. Gruppen har gået prøvevandringer og indsamlet spændende historisk information om de forskellige kirker, og nu er de klar med de første to offentlige kirkevandringer: 19. september mellem Tolstrup og Serritslev Kirker og 10. oktober mellem Dronninglund og Hjallerup Kirker via Dronninglund Kunstcenter. Der er ikke sat et tidspunkt på endnu, men nærmere information kommer ud på broenderslevprovsti.dk og de enkelte kirkers hjemmesider samt i lokalaviserne.

Gruppen arbejder på at få flere vandringer i kalenderen og har desuden også retrætedage i tankerne på sigt. Hvis nogen ønsker at være med i det spændende arbejde, kan man henvende sig til sognepræst i Dronninglund Sogn, Rune Leo Thomassen, som er tovholder for gruppen. Gruppen er oprettet ud fra et ønske om at skabe mere fokus på, hvordan vandring og retræte i en kirkelig ramme kan give ro, perspektiv og glæde i et moderne menneskeliv.

Rune Thomassen kan kontaktes på tel. 98 84 10 24 eller mail: rlt@km.dk