Udgivet ons d. 26. maj 2021, kl. 08:00

En smukt udsmykket og belyst Spar Nord scene i Anlægget i Hjallerup bød til gudstjeneste Anden pinsedag. De grønne Pigespejdere stod med fanen i venstre side af scenen, og Salmebandet Nordklang udfyldte højre side. I midten var der et alterparti med et stort granbeklædt kors. Her kunne præsterne stå og holde deres pinseprædiken.

Salmebandet indledte gudstjenesten med: Nu kommer fuglene igen. Dernæst var det pinsesalmen: I al sin glans nu stråler solen. Flere dejlige forårs- og sommersalmer blev sunget.

Pinseteksten Lød:

”Da pinsedagen kom var de alle forsamlet. Og med et kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt. De blev alle fyldt med Helligånden og begyndte at tale på andre tungemål, som ånden indgav dem at sige.”

Præsterne Marie Kirketerp og Ivana Høgagard havde i fællesskab skrevet en prædiketekst, som de på skift læste.

Udlægningen blev en tale om udbrændthed efter coronakrisen og et stort behov for at få livsgnisten tilbage. Et bål var tændt foran scenen, og det både gav lidt varme, men også illustrerede den gnist, der efter teksten tændtes blandt de forsamlede på Pinsedagen i Jerusalem.

Marie Kirketerp fremviste sit ur, som kunne måle næsten alt, men ikke livsgnisten, som mange i coronatiden har mistet.

Ivana Høgagard fortsatte med at referere til pinsefortællingen om Jesus, der sendte sin ild til disciplene – Helligånden som en gave af kærlighed.

”Tunger er tegn på sprog,” fortsatte Marie Kirketerp. ”Med tungen former vi ord og giver lyd til det, der er inden i os. Den dag i

Jerusalem finder de sammen i et levende, talende, samtalende fællesskab.

Med sin ånd kalder Gud os til at se hinanden, bede for hinanden, tale med hinanden, trøste og opmuntre hinanden, forkynde for hinanden og give åndens gnist videre.”

Ivana Høgagard sluttede:

”Man kan sige, at vi i dag ”helligånder” sammen på tværs af sogne, på tværs af forskelligheder og de historier, vi hver især bærer på. Den del af livet er ikke fysisk. Den kan ikke mærkes eller måles af ure. Det er bare glædeligt, at livet er større end det målbare. Og glædeligt, at Guds livgivende Ånd gives til os – også i år. Glædelig pinse!”

Vejret var denne Anden pinsedag køligt med lidt smådryp. Dog kom paraplyerne ikke i brug. Kaffen efterfølgende gav varmen igen, og der blev hilst og snakket i et hyggeligt fællesskab med passende afstand og mundbind.

Kategorier Bloggen