Udgivet tir d. 8. jun 2021, kl. 08:00

Har du en baby mellem 0 og 10 måneder? Vil du gerne synge for dit barn? - så tilmeld dig vores babysalmesangshold. Vi samles en ugentlig onsdag formiddag kl. 10 fra den 18. august i Hellevad Kirke, hvor vi synger en række gode salmer, mens vi laver håndtegn, gynger og danser med baby, kigger på stjerner, tænder lys etc. Efter lektionen hygger vi os med lidt kaffe.

Tilmelding sker til organist Lasse Christensen, gerne via mail: lasse@hellevadkirke.dk eller tlf./sms: 28 39 77 90.

Ved tilmelding bedes du oplyse følgende: - Navn på den forælder, som deltager - Telefonnummer og mailadresse - Navn på baby - Kaffe- eller tedrikker, vand eller juice

Tilbuddet foregår i et tæt samarbejde med Hjallerup Kirke, så alle interesserede kan deltage på tværs af sognegrænserne. Det er gratis at deltage.

Kategorier Bloggen