Udgivet fre d. 19. feb 2021, kl. 08:00

Af Sandra Rask Petersen, Kilde: aalborgstift.dk

Under coronakrisen er der ellers færre forældre, der gør som Gabriels. Tal fra den netop offentliggjorte kirkestatistik fra Danmarks Statistik viser, at der i løbet af 2020 ikke blev hældt så meget vand i døbefonten, som der plejer. Alene i Aalborg Stift er der døbt 658 færre børn end i 2019. Men læser man tallene for antallet af dåb i Brønderslev Kommune, tegner der sig et billede af, at mange her lader deres barn døbe trods corona (se tal herunder, hvor antal dåb før det fyldte 1.år for er uændret i 2020 i forhold til 2019).

Udtræk fra sogn.dk. Sognets egne tal er for alle sogne tilgængelige på www.sogn.dk. Adgang til sogn.dk sker fra Den digitale Arbejdsplads ved at vælge ’Sogn.dk admin’.

- Da vi bliver lukket ned i marts, er der ni planlagte dåb. De bliver alle udsat. Da vi åbner op igen, kommer der hurtigt aftaler på plads for dem alle, siger Kathrine Buus Christensen, præst i Voer-Agersted.

Hun er ikke i tvivl om, at den efterfølgende fest betyder meget, og at det er forsamlingsloftet, der gør, at forældre vælger at udsætte barnedåben.

- Lige nu har jeg to dåb, der er udskudt. Begge forældrepar siger, de vil vende tilbage, når det er muligt at holde en dåbsfest, siger hun.

I Hjallerup er det også præstens klare indtryk, at det at kunne invitere familie og venner både til gudstjeneste og dåbsfest betyder meget for forældrene, og at de fleste blot vælger at udskyde dåben. Hun er dog opmærksom på, at der kan være nogen, der i sidste ende kommer helt fra det med barnedåben.

- Det er klart, at man bekymrer sig lidt om, hvorvidt de, der navngiver deres barn, kommer helt fra at få deres barn døbt - og måske først forholder sig til det igen, når børnene skal konfirmeres. Vi har for nogle måneder siden gjort opmærksom på, at der altid er mulighed for at aftale dåb - også med kort varsel. Det vil være naturligt at orientere om det igen, når forsamlingsloftet hæves, siger Marie Kirketerp, præst i Hjallerup.

Læs mere om kirkestatistikken for 2020 her

Kategorier Bloggen