Udgivet fre d. 1. jan 2021, kl. 08:00

Der bliver spillet for fuld musik, når Brønderslev Harmoniorkester igen i år spiller nytårskoncert i Hellevad Kirke. Programmet bliver festligt, folkeligt og flot, og der bliver også mulighed for at synge med på et par af numrene. Ved koncerten deltager der dog kun halvdelen af orkestret, grundet gældende afstandskrav.

Brønderslev Harmoniorkester består af 30 musikere i alderen 19 til 80 år. De spiller et bredt repertoire fra den klassiske musik til den populære musik. Orkesteret ledes af dirigent Mogens B.B. Jensen og spiller årligt en del koncerter, som trækker fulde huse. De sætter en ære i at underholde på bedste vis med musik og sjove indslag. Der er således lagt op til en festlig nytårskoncert i Hellevad Kirke.

Grundet Covid og pladsudfordringer medvirker cirka halvdelen af orkestret ved koncerten.

Koncerten finder sted tirsdag den 26. januar 2021 i Hellevad Kirke kl. 19. Der er gratis entré, men tilmelding kræves. Send en mail herom til: lasse@hellevadkirke.dk – Husk at medbringe et mundbind.

Kategorier Bloggen