Udgivet fre d. 7. aug 2020, kl. 08:00

Grundet COVID-19 er der tilmelding til foredraget, som sker via mail til: lasse@hellevadkirke.dk – skriv antal deltagere og om I skal sidde med afstand eller kan sidde tæt. Deltagere som ikke er tilmeldt må vente udenfor, og kan få en plads, hvis der er ledige stole.


Kom og hør om grønlandsk kultur og samfund ved et foredrag Marianne Roed Abrahamsen fra Det Grønlandske Hus i Aalborg.

Til foredraget vil du få generel viden om grønlandsk kultur og samfund. Foredraget vil desuden forsøge at nuancere billedet og åbne for en dialog om, hvem den grønlandske befolkning er, og hvad der kendetegner grønlandsk kultur og kommunikation. Der er således mulighed for at stille spørgsmål og blive klogere på det moderne Grønland, samt høre om, hvordan livet ser ud for de grønlændere, der har valgt at bosætte sig i Danmark.

Marianne Roed Abrahamsen er kultur- og kommunikationsarbejder i Det Grønlandske Hus i Aalborg. Hun er opvokset i Sydgrønland, og er uddannet journalist og samfundsvidenskabelig kandidat med speciale i Arktis fra Aalborg Universitet.

Foredraget finder sted tirsdag den 22. september i Konfirmandstuen, Bredkærsvej 22, Klokkerholm, kl. 19. Der er gratis entré, men der kræves tilmelding.

Kategorier Nyhedsblog