Udgivet lør d. 30. maj 2020, kl. 08:00

Pinsegudstjeneste

Velkommen til første gudstjeneste i Hellevad Kirke efter nedlukningen af Danmark den 11. marts - pinsedag den 31. maj 2020 kl. 11.

Vi har stadig fokus på håndhygiejne og hoste i albuen. Har du symptomer på COVID-19, bør du isolere dig derhjemme.

Vi sørger for at have 1 meters afstand mellem hinanden. Når vi synger, holder vi en afstand på 2 meter mellem hinanden. Bemærk, at krav om afstand ikke gælder personer, du bor sammen med. Menighedsrådet har opmålt kirken, og efter gældende regler herfor må der max være 34 kirkegængere i kirken til gudstjeneste. 

Højmessen afholdes uden nadverfejring.

Salmer til gudstjenesten:
290 I al sin glans nu stråler solen
482 O Herre god og frelser from
28 De dybeste lag i mit hjerte
292 Kærligheds og sandheds Ånd
298 Helligånden trindt på jord

Fyraftensmusik

Vi prøver som noget nyt at åbne kirken for refleksion, eftertanke og nærvær. Man kan komme og gå som man vil i tidsrummet fra klokken 16 til 17. Der vil være afdæmpet orgelmusik, mulighed for at tænde et lys, trække et inspirationskort og præsten vil være tilstede for samtale.

Organist Lasse Christensen sidder på orgelbænken og spiller et bredt repertoire fra orgellitteraturen - mest i den stille ende. Sognepræst Sandra Fossdal Nielsen vil også kunne træffes.

Vi forsøger i første omgang med to gange i juni måned - torsdag den 11. juni og onsdag den 24. juni. Begge gange fra klokken 16 til 17 i Hellevad Kirke.

Kategorier Nyhedsblog