Udgivet fre d. 29. maj 2020, kl. 08:00

Har du brug for at samle tankerne? Finder du ro i kirkerummet?

Vi prøver som noget nyt at åbne kirken for refleksion, eftertanke og nærvær. Man kan komme og gå som man vil i tidsrummet fra klokken 16 til 17. Der vil være afdæmpet orgelmusik, mulighed for at tænde et lys, trække et inspirationskort og præsten vil være tilstede for samtale.

Organist Lasse Christensen sidder på orgelbænken og spiller et bredt repertoire fra orgellitteraturen - mest i den stille ende. Sognepræst Sandra Fossdal Nielsen vil også kunne træffes.

Vi forsøger i første omgang med to gange "fyraftensmusik" i juni måned - torsdag den 11. juni og onsdag den 24. juni. Begge gange fra klokken 16 til 17 i Hellevad Kirke.

Kategorier Nyhedsblog