Udgivet tir d. 12. maj 2020, kl. 08:00

Hør episode 4 af podcasten 'Tro, håb & corona'.

Sogne- og diakonipræst Ivana Høgagard fra Hjallerup Kirke oplever et stort kontroltab, når hun får angst. 

- Min krop skælver, og tårerne pisser ned ad kinderne. Jeg giver slip, det er en bevægelse ind mod et nulpunkt.

Men kontroltabet er en eksistentiel nødvendighed for et menneske, mener sogne- og diakonipræsten fra Hjallerup Kirke.

- På den ene side frygter vi at miste kontrollen, på den anden side opsøger vi kontroltabet. Det er derfor, vi drikker os fulde eller har sex. Hvis vi ikke har kontroltabet med i vores liv, så opstår angsten. For vi har brug for en frihed til at kunne udtrykke os frit og umiddelbart. Jo mere selvkontrol vi påfører os, des mere kommer angsten bag om ryggen på os.  

Ivana oplever, at vi kollektivt forsøger at genvinde den tabte kontrol under Corona-krisen ved at fokusere snævert på sundhedsfaglige foranstaltninger. Og at vi dermed risikerer at overse de utallige eksistentielle konsekvenser, det har, og får, for en masse mennesker. Den psykisk syge. Drengen, der er isoleret med sin voldelige far. Den døende, som aldrig når at sige farvel.

Lyt til podcasten her eller find den der, hvor du normalt lytter til podcast.

Kategorier Nyheder