Udgivet tir d. 21. apr 2020, kl. 08:00

I mange år har det været tradition, at de tre sogne Hjallerup, Hellevad og Ørum på Kristi Himmelfarts dag har taget på en fælles pilgrimsvandring. Det gør vi også i år, og det bliver måske et af de første arrangementer i denne periode. På grund af den aktuelle situation med Covid-19, er rammerne for turen imidlertid ændret for at skabe trygge og sikre forhold. 

For turen i år gælder følgende: 

  • Turen begynder til fods fra Hjallerup Kirke og slutter ved Sømosen i Dronninglund Storskov.
  • Turen er cirka ni kilometer.
  • Vi går i mindre grupper på maximum 8 personer med forskellige tidspunkter for afgang og ankomst. Således sikrer vi, at vi ikke på noget tidspunkt i løbet af dagen bliver en større forsamling.
  • Første afgang er klokken 9. Der vil være 15 minutter imellem hver afgang.
  • Undervejs på turen vil der være stop med fortælling, sang eller andet. Vi skal blandt andet forbi gravehøje og galgenhøje, Gammelkirk i Thorup og Troldstenen i Storskoven.
  • Der vil være stop til madpakkespisning - udenfor. Husk madpakke og vand.
  • Afrunding vil være ved Sømosen, stadig gruppevis. Her vil der være kaffe og kage.
  • Gruppevis bliver man i bus kørt tilbage til parkeringspladsen ved Hjallerup Kirke.
  • Indbyrdes i grupperne sørger man i løbet af dagen for at holde den nødvendige afstand svarende til myndighedernes udmeldinger.
  • Tilmelding til turen sker ved at nedenstående blanket udfyldes og afleveres i kirkens postkasse. Man kan også sende en mail eller ringe til Torben Sanden (30 69 10 48) eller Marie Kirketerp (24 44 06 22).
  • Efter tilmelding modtager man besked om, hvornår man skal møde ved kirken.
  • Tilmeldingsfristen er mandag den 18. maj.
  • Turen er gratis for alle.
Kategorier Nyheder