Udgivet tir d. 4. feb 2020, kl. 08:00

Brønderslev Provsti indbyder igen til en spændende temaaften. Denne gang er det en opvarmning til årets valg til menighedsrådene. 

Vi har inviteret Kåre Gade, som mange vil kende fra Kristeligt Dagblad, hvor han i over 20 år har skrevet klummer - om mad, børn, kone, kat og ikke mindst om sig selv. Nu er han redaktør af kirke.dk (Kristeligt Dagblads netside for kirkefolk) og her skrev han i september om valg til menighedsråd:

”… Den bedste nyhed er, at der er rigtigt mange, der gerne vil stille op. Ifølge to forskere fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter er der hele 280.000 personer, som er opstillingsparate – hvis de vel at mærke bliver spurgt. Så det er bare om at komme i gang".

Hvis man regner de 280.000 om til lokale tal, svarer det til, at 2048 personer er klar til at stille op til et menighedsråd i Brønderslev Provsti. Vi skal "kun" bruge 107 personer (gerne flere, så der er suppleanter også!).

Temadagen er torsdag den 19. marts fra klokken 16.30-19.15 i Samlingshuset i Øster Brønderslev. Det er samme aften, som der er Budgetsamråd. 

Alle er velkomne - både til temadag og til budgetsamråd. Man vælger selv, om man deltager i begge dele, eller nøjes med en af tilbuddene.

Hent invitationen her.

Kategorier Nyhedsblog