Udgivet fre d. 10. jan 2020, kl. 08:00

Op mod 1 mio. seere kiggede med, da DR nytårsnat klokken 00.10 sendte nytårsgudstjeneste fra Aalborg Domkirke. Find link og læs biskoppens prædiken til Nytårsnat her.

Akkompagneret af lyden af raketter, champagneskål og glade menneskers "Godt Nytår!"-hilsner kunne hele Danmark se med, da DR1 nytårsnat sendte gudstjeneste fra Aalborg Domkirke. Den traditionelle tv-gudstjeneste går på skift mellem landets domkirker, og ved årskiftet fra 2019 til 2020 var turen så kommet til Danmarks mindste domkirke, Budolfi Kirke i Aalborg.

Domkirkens kantori åbnede med nyere svensk musik, skrevet af Frederik Sixten i 2006. Biskop Henning Toft Bro var liturg og prædikant. Gudstjenestens motet er fra et gennemkomponeret værk, skrevet til Budolfi Kirke ved årtusindskiftet af Bo Holten. En 5-stemmig motet samt en koralkantate med tekstgrundlaget Fadervor i gendigtning af Inger Christensen. Domorganist Jørgen Ellekilde på orgel og Lars Ole Schmidt på trompet. Korledelse af Margrethe Thestrup Østergaard. 

SE DRS NYTÅRSGUDSTJENESTE HER

Læs biskoppens prædiken her

Bøn:

Du, som har dig selv mig givet,
Lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng.

Tekstlæsning: Mt. 6, 5-13

Nytårsnat er den nat af alle nætter, hvor vi skuer frem og tilbage. Tilbage på det gamle slidte år der nu er rundet ud. Og frem mod et jomfrueligt, nyt år med alle dets muligheder.

Et stærkt kunstnerisk udtryk for øjeblikket nu, nytårsnat, møder vi i Arne Haugen Sørensens kendte motiv: Vandringsmanden. Motivet findes i mange varianter. En del hænger rundt omkring i landets kirker. Vandringsmanden har et janusansigt og er ofte afbilledet med en vandringsstav. Ansigtet kigger både bagud og fremad. Jeg holder meget af det motiv.

Vandringsmanden er en arketype på os mennesker. Os der er på vandring gennem livet. Vi skuer bagud. Vi skuer fremad. Haugen Sørensens vandringsmand er for mig et nytårsmenneske. Et menneske der måske skuer tilbage på det der svandt med gru. Samtidigt et menneske der lever i forventning. Et menneske der skuer frem mod håb og med forventning.

Det er kun en uge siden vi fejrede jul. Den nat Gud blev menneske i Jesus Kristus. Den nat Himlen kyssede jorden. Den nat han kom til vor runde jord. Siden da har vi aldrig været alene. Han har aldrig forladt os. Det vidner påskemorgen om. Gud lever hos os i Kristus. I sit ord. Derfor kan vi frimodigt synge, som vi gjorde det: Hver gang at jeg syns jeg ku helt la vær at være, står du her med livets nu, Jesus, du min Herre.

Tænk en nytårshilsen at få med denne nat. Hvor livet tilter, og hvor vi kan være ved at opgive, lever vi i troen på og med håbet om, at Jesus står ved siden af os, og ånder på øjet, når det græder, og jubler med os når livet leger sine lærkespring.

Livet leves forlæns og forstås baglæns hedder det med et lettere omskrevet Kierkegaard-citat. Og så kan man dog tilføje, at selv baglæns forstået, er der meget i livet vi ikke forstår. Og vi lever livet forlæns med alt hvad det indebærer af uro og glæde. Derfor er det godt, både når vi er urolige og når vi er glade, at have bønnen med som ledsager.

Jesus lærte os det selv. Altså at bede. Han sagde: Bed så skal I få. Søg så skal I finde. Bank på, så skal der lukkes op for jer. Det var hans trøsterige ord til bange, søgende sjæle. Og så lærte Jesus os at bede fadervor. Denne bøn der om nogen er rettet mod vores fremtid. Det træder tydeligt frem i ordene ”ske din vilje.” Godt vi har fadervor ved siden af vore egne bønner. I fadervor samler vi al det der fylder os med taknemmelighed og glæde, vemod og angst.

Et kristenmenneskes kendetegn er blandt andet bønnen. I bønnen samtaler vi med Gud. I bønnen forenes vi med Gud. I bønnen lægger vi vort liv i Guds hænder. Bønnen er som en livline til Gud. Bønnen er et kristenmenneskes pulsslag. Martin Luther siger det på sin måde: ”Som en skomager laver sko og en skrædder en kjole, sådan skal et kristenmenneske bede. At bede er et kristenmenneskes håndværk.” Et kristenmenneskes håndværk.

Hvor er det en smuk formulering. Vi ved nemlig godt, hvor vigtigt det er, at en håndværker kan sit håndværk. Vi ved også hvor vigtigt det er, at vi kan bede og blive bønhørt.

Fadervor, du som er i himlene. Sådan beder vi til Gud, for at lægge vort liv i hans hænder. Det er en god bøn at slutte med. Det er en god bøn at begynde med. Godt igen at få sat Jesu egen bøn ind som fortegn på det nye år, der ligger foran os. Godt at vi har disse trøsterige ord at hælde os til, når vort liv hælder faretruende som skibet på oprørt hav. Ja, i alle livets øjeblikke, også stjernestunderne er det godt, at vende blikket mod Gud og bede den bøn vi fik i dåbsgave, og leve med visheden om at Jesus Kristus har dækket vores fortid med tilgivelse og vores fremtid har han klædt med håb.

Og til sidst:

Thorsminde Kirke på den jyske vestkyst er indrettet i en tidligere redningsstation. Alene det giver mange associationer til, hvad en kirke er. Bare smag på ordet: rednings-station. Når man går ud af Thorsminde Kirke fanger blikket et skriftsted over døren. Det er ordene fra Salme 118 vers 6: Jeg vandrer for Herrens åsyn udi de levendes land. Det er det vi skal. Vandre for Herrens ansigt i de levendes land. Være evangeliets lys og salt.

Forkynde evangeliet om Jesus Kristus. Trøste med at vi er skænket vore synders nådige forladelse. Det giver frimodighed. Det giver glæde. Og det skænker begge dele. Frimodighed og glæde.

For få timer siden lyttede vi til Dronning Margrethes nytårshilsen. I Dronningens meget læseværdige bog: “Dronning i Danmark” hedder det blandt andet: “…det særlige ved kristendommen er, at der var en som gik vejen, hele vejen igennem. Helt ud i fortvivlelsen.…den komplette tvivl, den lammende rædsel, den har han også været igennem i Getsemane. Og fortvivlelsen på korset, jo, der er en man kan finde hele vejen.”

Der er meget vi skal igennem her i livet. Men uanset hvem vi er, og hvor vi er, og hvor vi går, er det godt at vide, at der er en man kan finde hele vejen, nemlig den opstandne Kristus.

I nat begynder et nyt års vandring med hinanden og med Gud. Han er i himlen. Vi er på jorden. Men vi er ikke forladt af ham. Han er hos os i sit ord. Han er med os alle dage indtil verdens ende.

Så lad os løfte hovedet og takke for livet. Og fortrøstningsfuld gå et nyt år i møde i Guds navn og ønske hinanden et glædeligt, velsignet nytår.

Kategorier Nyhedsblog