Udgivet fre d. 22. feb 2019, kl. 08:00

Tag med på pilgrimsvandring, Kristi himmelfartsdag, torsdag den 30. maj 2019.

Vi begynder med morgengudstjeneste i Ørum Kirke kl. 9. Derefter går turen videre i bus til Gjøl. Gåturen begynder ved Dæmningen (som har 100-års jubilæum i år) - ophold ved udsigtstårnet og Bjerget (en moræneaflejring med blandt andet mange rombeporfyrer) - videre mod sommerhusområdet, hvor frokosten spises - forbi havnen og kirken som endemål.

Ruten er 9 km., terrænet er fladt hele vejen og gå-venligt. Man ville nemt kunne medbringe en barnevogn.

Medbring frokost og drikkevarer. Der serveres kaffe om eftermiddagen ved ankomst til kirken. Vi forventer hjemkomst omkring kl. 16.

Tilmelding sker her.

Arrangeres i et samarbejde mellem menighedsrådene i Hellevad, Ørum og Hjallerup Sogne.

Kategorier Nyheder