Udgivet tir d. 11. dec 2018, kl. 08:00

Vi går mod mørkere tider. Dagene bliver gradvis kortere og kortere. Det bliver koldere og koldere udenfor. Man skruer op for varmen. Levende lys er måske oftere på bordet eller i vinduerne for tiden.

Jeg har altid synes, at december måned var en måned, hvor man kunne reflektere. De mørke dage gør, at man opholder sig mere og mere indenfor i varmen og omkring lyset. Og så skal der også gøres noget, for at man ikke helt går hen og bliver deprimeret. Mange fordyber sig i julepynt og julebag, pebernødder og nogle endda i julesnaps.

Jeg har altid elsket at lytte til en julekalender, så man har noget at glæde sig til hver dag. I min barndom så man ikke julekalender i fjernsynet. I stedet sad jeg hver morgen og lyttede til den i radioen. I andagt efter morgenmaden lyttede jeg dagligt spændt. Bagefter skulle tænderne børstes og så i skole. Efter skoletid skulle man fordrive tiden på en eller anden måde. Dette gjorde vi blandt andet med at lave juledekorationer. Jeg elskede at lave dem. Jeg synes selvfølgelig aldrig, at min blev lige så flot som min mors, men hun havde jo også flere års erfaring.

Så var der eftermiddage, der gik med julebagning. Der skulle bages masser af småkager til jul. Og dette skete ikke kun hjemme hos mine forældre. Nej, min mormor ville også have, at vi skulle hjælpe hende med hendes småkager.

Og så ville morfar have, at vi lavede marcipankonfekt til jul, så det skulle der også bruges en eftermiddag på. Sådan gik den ene efter den anden eftermiddag i julens tegn: Bagning, julekalender og så bagning igen.

Da jeg blev ældre, brugte jeg den mørke december til at reflektere over de aspekter ved livet, der nu ikke kunne omhandle julebagning alene. Lyset er noget særligt på Færøerne. Igennem alt det mørke, der hærgede over land og by, skinnede lysene fra hjemmene. Jeg elskede at gå hjem om aftenen, hvor der var helt mørkt for lysene fra vinduerne var med til at lyse landsbyen op. Jeg fandt det meget betryggende at vide, at selvom alt forekom så mørkt og dystert, så var der lys derude. Der er lys for enden af tunnelen.

I en helt anden og ganske trist betydning kan juletiden være mørk for nogle. Specielt hvis man ikke har familie og venner at tilbringe tiden sammen med. Juletiden kan for nogle også være meget stressende. Nogle tænker mere over gaver og økonomi end blot at nyde, at man elsker og bliver elsket. Vi skal derfor huske at nyde juletiden.

Nyd at være elsket og være i godt selskab. Mennesket skal ikke leve af brød alene, læser vi hos Matthæus, men har brug for omsorg og kærlighed. Kærlighed, der også kan virke som lys i den mørke tid.

Sognepræst Sandra Fossdal Nielsen

Kategorier Præstens blog