Udgivet fre d. 1. sep 2017, kl. 08:00

Reformationsfejring
Apropos 500 års reformationsjubilæum i år har vi i begge vore kirker en tavle over præsterne siden reformationen kom til Danmark. En af de første præster, Peder Stindben, var således oprindelig munk på Børglum Kloster og udtrykker dermed overgangen til den Lutherske Kirke.

At vi fejrer reformationen er ikke en nostalgisk tilbageskuende. For Luther var så prægnant en person, at han siden har præget vores tankegang ikke bare i kirken, men også samfundsmæssigt, fx med hensyn til adskillelsen af kirke og stat. Luther står også som en stærk eksponent for det enkelte individs betydning og myndighed, idet han ene mand gik op imod den magtfulde katolske kirke. Hans mærkesag var, at frelse ikke er til salg for diverse bodsgerninger men ren gave. Gode gerninger er med andre ord ikke noget, vi skylder Vorherre men hinanden.

Hvad angår gudstjenesten, lagde Luther vægt på forståelighed, hvorfor han benyttede modersmålet. Han pointerede vigtigheden af kirkens fortsatte fornyelse, blandt andet udtrykt i overbevisningen om, at hvis måden at fejre gudstjeneste på er forældet, bør den 'udskiftes som et par sko'. Ja, for en kirke skal i respekt for sin kerne hele tiden forsøge at være kirke til tiden.

Seneste præst i rækken takker af
Det har for mig været en stor ære at være indskrevet på præstetavlen som den seneste i rækken af præster siden reformationen. For Luthers liv og teologiske overvejelser er stadig aktuelle, selvom de langtfra kan overføres ureflekteret til vor tid (og nogle endda må kasseres som horrible).

Det har samtidig været en stor glæde for mig at samarbejde med de ansatte, menighedsrådene og øvrige frivillige om at være kirke på dette sted. Et rigtig godt team! Og også lokale foreninger og institutioner har vist goodwill og engagement i alt, hvad der kunne bidrage til fællesskabet.

Jeg vil derfor her på falderebet inden min afgang benytte lejligheden til at takke bredt i sognet for al den velvilje, jeg har mødt. Tilsvarende er jeg taknemmelig for den store tillid, jeg er blevet vist i hjemmene, hvad enten besøget gjaldt glæden over en lille ny, der skulle bæres til dåb, eller sorgen over en afdød, vi skulle tage afsked med. Eller noget helt tredje. Tak for mange gode samtaler om essensen af liv og for det særlige og fortrolige fællesskab omkring gudstjenesten.

Præstetavlens prædiken
Når jeg kigger op på tavlen med de mange præstenavne igennem tiderne, bliver den pludselig en stærk prædiken om menighedens betydning som konstansen igennem tiden. For præster kommer og går, men menigheden består! Det er som Luther udtrykte det: "Enhver der er krøben gennem dåben er lige meget præst og biskop". Kirken kan nemlig ikke overleve som en stiv embedsmands institution, men den består af levende stene, der tager ejerskab til deres kirke og er med til at forny og blive fornyet undervejs. I den forstand er jeg er fuld af fortrøstning til fremtiden. Så igen: en stor og dybfølt tak for tyve rige og udfordrende år! Måtte den gode og hellige Ånd fortsat blæse og bygge, som den har gjort i århundreder på dette sted.

Ole Skov Thomsen

Kategorier Præstens blog